Humor, positivitet, taknemlighed

Humor, positivitet, taknemlighed:  Jeg synes, det er vigtig at sørge for, at få et godt grin en gang imellem, det være en sjov film eller bog, eller se noget comedy, satire eller lignende. Du kan også opføre dig tosset med dine børn, mand eller veninde. Det giver en lethed til livet, og frigiver nogle glædestoffer til hjernen. Det giver god energi og forløsning.

Vær positiv. Prøv at kigge på dit liv, hvor meget er positivt, og hvor meget er negativt…80-20, 70-30..? Vi har en tendens til at fokusere på alt det negative. De 20 % som ikke fungerer i vores liv, kommer til at fylde 80 % af vores liv og dagligdag, er det rimeligt…? Det skaber utaknemlighed, og hele vores liv synes som en fejltagelse. Prøv at give de positive ting mere opmærksomhed, og det vil smitte af på de negative og måske løse dem, eller de vil synes ubetydelige. Hvis vi er positive, åbner vi os op, ser muligheder frem for begrænsninger. Vi ser tingene i et større perspektiv, det åbner for nye idéer og løsninger. Vi føler vi har kontrol over situationen og føler os trygge 🙂 Derimod hvis vi er negative, får vi tunnelsyn, alt er problemer og begrænsninger. Vores synsfelt er ikke særlig stort, og hermed ser vi ikke alle de muligheder og løsninger, der ligger lige omkring os. Vi lukker os og møder verden med skepsis og mistro, alt er imod os. Vores muligheder indsnævres, vi bliver utrygge, og føler ikke vi har kontrol 🙁

Udvis taknemlighed. Vi tager tit en masse for givet. At vi har et godt helbred, en masse muligheder, penge nok, en dejlig familie og venner. Prøv at vis dine omgivelser, at du er taknemlig for dem. Det giver så meget tilbage, og giver også dig selv en glæde og positivisme til livet, at tænke at du har det godt. Ind imellem kan man komme til at smile for sig selv eller grine lidt, over noget dejligt i ens liv man kommer til at tænke på, og glædesstofferne dopamin, serotonin og melatonin vil blive sendt til hjernen. Man kan helt mærke den lethed, man får i hovedet. Prøv at tænke på, hvis du ikke havde disse gode ting i dit liv, hvor skidt dit liv så ville være. Det sætter det hele lidt i perspektiv. Vi bliver hurtigt forvente, og glemmer glæden ved de positive ting vi har. Det hele handler om fremad, hvad kan vi opnå fremadrettet. Hvis vi ikke har det godt i nuet, vil vi heller ikke have det godt i fremtiden, når vi når frem til målet, og vi når sikkert aldrig målet, da denne umættelige stræben udløser nye mål. Alt det gode ligger derude et sted…??? Nej, det gode er nu, og ved en masse nuer, når vi vores mål. Hvis du ikke får styr på din dårligdom i nuet, så slæber du den med ud i fremtiden, og den vil være din faste følgesvend, som du prøver at løbe fra.