Gud er et begreb og ikke en ting eller person, som det fejlagtigt er blevet opfattet af mange gennem flere tusind år. Gud betyder Væren, og er en tilstand som lever i alle mennesker og ting, og er derfor også altomfavnende. Et lettere abstrakt begreb, som er forsøgt formidlet gennem et billedlig sprog og fortællinger. Teksterne og fortællingerne skal derfor tolkes ud fra dette abstrakte perspektiv, og ikke forståes bogstaveligt talt. Alle historier og fortællinger har en dybere betydning, en morale, en overført betydning, som findes ved at fortolke historien, hvad er det egentlig historien prøver at sige på et dybere plan, hvad er essensen. Mange har taget bibeltekster og lignende for præcis, hvad de er i deres grundform, og er ikke gået et lag dybere, og har fortolket det. Det er egentlig sjovt, at vi så sent eller måske aldrig er nået til den erkendelse. Vi ved jo godt, når vi ser en film eller hører et eventyr, at så er det fiction. Selve billedsproget er skabt for at fortælle en dybere historie, om noget langt mere essentielt.

Vi har alle såkaldt guddommelighed/gudsessens i os, eller beskrevet mindre abstrakt som ren Væren. Det er en tilstand af fuld opmærksomhed-bevidsthed og fuld tilstedeværelse. Det er en tilstand uden tid og sted, uden fortid og fremtid. Du er fuldt tilstede i øjeblikket. Det er en indre energi, der er tale om, og når du søger efter Gud (Væren), søger du efter denne tilstand og energikraft i dig selv. Gud-Væren skal mærkes, fornemmes og ikke forståes med den tænkende hjerne. Prøv at ændre din opfattelse af ordet Gud til at være en ikke-ting, men en dybere tilstand og bevidsthed af dit indre. Ordet er blevet misforstået bevidst eller ubevidst gennem så mange tusind år, at det er svært for os, at få ordet til at have en mere abstrakt betydning.

At finde “Gud” er at finde dit selv bag din fysiske form. En flamme og energicenter i dit inderste. Meditation er en øvelse i at finde “Gud” forstået som ren Væren. Det er derfor man på bibelsk sprog siger “Du er lyset”. Overført vil det sige, at du er rene energier, at du har et kraftfelt i din inderste kerne, som måske er uopdaget.

At sige “Jeg tror ikke på Gud” giver i denne forstand ingen mening. Det er det samme som at sige, at du ikke tror på dit selv, at du ikke tror på din indre kraft, og at du kan være fuldt tilstede og bevidst i ren væren. Det at gå i kirke, og tro på begrebet “Gud”, handler mere om, at finde og tro på en indre ro og åndelighed i dig selv, end at tilbede noget udenfor dig selv.

Gud er blevet gjort til en ting udenfor os selv, noget vi kan tro på, som er ude af vores kontrol. Det har måske været nemmere at forstå i fortiden, og også her langt op i nutiden, nemmere at forholde sig til og tilbede. Det har været mere håndgribeligt, at tilbede noget uden for dig selv, end at tilbede dig selv, nærmere sagt, tro på dig selv, da det jo er dig selv, som er Gud (Væren). Det har måske også i tiderne været angstprovokerende, at det egentlig var dig selv, du skulle tro på, dig selv du skulle bero din lykke på, og ikke noget uden for din rækkevidde, som du kunne be til om din lykke og velstand. Hermed ville det ikke være din egen skyld eller egne uheldige omstændigeheder, hvis noget gik galt. Det ville være Guds vilje ansvaret ville ligge på. Du ville se dig selv som forsvarsløs og et offer uden reelt ansvar. Samme tendens går igen her i nyere tid, dog ikke i stor grad med “Gud” som ansvarshaveren og skurken, men nu er det samfundet, som er den altoverskyggende dommer over dit liv. Mange ser på det, som at det er samfundet, som er herre over deres liv. De vil gerne have en syndebuk, en højere magt og vil gerne pege pilen væk fra dem selv, ansvarsfralæggelse. Det er omstændigheder udenfor dem selv, som skaber deres lykke, og de er ansvarsløse.

Tro kan flytte bjerge, siger man, men denne tro er alt sammen energier og tillid indeni dig, som gør det muligt, at skabe store forandringer.

Man hører ofte folk der udtaler ” Der kan ikke findes en Gud, når der er så meget dårligdom på jorden” “Eller også vil han bare have, vi skal lide som Jesus”. Prøv at tage et par andre briller på, og peg pilen væk fra omverdenen og ind på dig selv…, den såkaldte guddommelighed eller gudsessens findes i os, det er den rene Væren og bevidsthed, når vi er fuldt tilstede, så kan denne essens mærkes som en fuldstændig ro, måske en svag sprudlen og fredfyldthed i en selv, fri for forstyrrende tanker og følelser. Prøv at lægge mærke til disse ofte meget kortvarige fornemmelser, hvor det nogle gange lige giver et sug i maven, fordi det er så behagelig en tilstand. Nogle vil kalde denne tilstand for hellig, et helligt øjeblik. Det er tankerne og følelserne, der gør, at vi sjældent mærker vores rene tilstedeværelse. Meditation viser dig vejen til en tilstand uden tanker og følelser med ren væren i øjeblikket. Ren væren kan du ikke tænke dig til, eller fremprovokere ved tankens kraft. Det opstår når du giver slip, og er fuldstændig fri af ydre stimulus, tanker og bedømmelse, og fyldt med accept. I ledetråd med det er det os og vores ofte manglende nærvær og bevidsthed, der jævnligt gør jorden til et dårligt sted at være. Det er menneskehedens ubevidsthed i tanker og handlinger, der fordærver jorden, så i den forstand kan man godt sige, at der ikke findes nogen Gud eller gudsessens, forstået på den måde, at vi mennesker i mange tilfælde ikke har fundet den i os selv. Vi har søgt udad og ikke indad.

Vi består alle af et fysisk lag, et biologisk lag, et mentalt lag, et meditativt lag og den inderste kerne et åndeligt lag. Det er denne kerne vi skal ind og have fat i, og som er din rene Væren. Det kan være abstrakt, men hvis du lægger mærke til disse små ren Værens øjeblikke i din hverdag, hvor du pludselig mærker en sprudlende indre energi, eller en fuldstændig følelse af ren indre ro uden forstyrrende tanker, giver det meget mere mening, og er slet ikke så okkult, som det lyder.

Mange mennesker lever kun i de tre yderste lag, og tildels meget i deres mentale lag. Vi elsker at dyrke vores følelser. De kender ikke til deres inderste kerne og styrker, eller fornægter det, da de ikke forstår det. Det er for uhåndgribeligt, og måske skræmmende at gå så dybt ind i sig selv, og mange tænker slet ikke over det, de lever mere eller mindre lykkelig ubevidste hele deres liv. Men i disse travle og hektiske tider, har vi virkelig brug for vores inderste lag, da de giver os roen tilbage, og opretholder vores balance fysisk som mentalt. Vi har brug for at vende fokus indad indimellem, og ikke hele tiden have vores projektør på omverdenen. Hvis du ikke forstår dig selv, forstår du ikke omverdenen. Vi tror ikke, vi kan ændre på vores situation indefra, vi tror forandring skal komme udefra, men det er ikke sandt. Balancen og styrken kommer indefra dig selv, din indre kerne og væren.

Læs mere i Eckhart Tolles bog – Nuets Kraft, hvor man får et helt andet syn på og forståelse for Guds begrebet.