Mange har den opfattelse, at det er lægen, som skal kurere dem. Det er i hvert fald ikke dem selv, som har et ansvar for det. De læner sig tilbage, det er lægens job. Men det er din krop, det er dig, som kan styre den mentalt og fysisk, og mærke den, hvordan skal lægen kunne gå ind og have indflydelse på det… Det er dig, der har hovedansvaret for din egen krop og psyke. Lægen kan give dig nogle værktøjer, men han kan i mange tilfælde ikke kurere dig, hvis du ikke selv er deltagende og aktiv samarbejdspartner. Lægen er i princippet ligeglad med dig, han vil gerne prøve at hjælpe dig qua hans fag, men hvis du ikke tager imod, vil han ikke gå igennem ild og vand, for at få dig til at forstå alvoren. Din sygdom er ikke hans personlige problem, men jeg håber virkelig, at du ser det som dit eget personlige problem og ikke lægens. Det er ligesom læreren i skolen, hvis du ikke hører efter og lærer noget, så er læreren i princippet ligeglad, og det er din egen skyld, at du forspilder dine chancer. Læreren gider ikke blive ved med at prøve at råbe dig op, hvis du er ligeglad. Det var lige før, at det var de bedste lærer, som ikke hele tiden prøvede med vold og magt, at få dig til at forstå, at du skulle høre efter og lave noget, og som blev arrige, hvis du ikke gjorde eller ikke lavede dine ting. Disse arrige lærer gjorde bare, at du troede, at du lavede tingene for deres skyld og egentlig ikke for din egen lærings skyld. Hvis læreren i princippet var ligeglad med om du lærte noget, så kunne det være, at du selv slog øjnene op, og selv tog ansvar for din læring. Det samme er tilfældet med din krop. Den er ikke din læges ansvar, den er dit. Du gør ikke, hvad lægen siger, som et lille barn, for at please din læge, men du gør det for dit eget helbreds skyld. Husk det. Det er dig selv, der er i centrum.

Det er skræmmende, hvor passive vi er blevet, eller måske altid har været, med vores eget ve og vel. Vi er meget aktive i, hvad der sker omkring os, men langt fra hvad der sker indeni os, hvilket måske er langt mere vigtig, så vågn nu for guds skyld Op!!! 🙂

Der er så mange ting, vi kan gøre selv i forhold til sygdom, så mange forbyggende muligheder, som ikke behøver at være specielt anstrengende, men vi venter ofte på den sidste løsning – medicinen. Medicinen ER vores sidste løsning, både når det gælder fysiske, men også psykiske lidelser, men mange ser den som den første. De kan i hverfald ikke gøre noget op til, for at forhindre deres situation… Det er en meget ansvarsløs holdning.

Medicinen er brandslukning, det er krisefasen, og et stadie vi ikke afslappende, skal lade os opholde os i. Måske vi skulle studere nærmere, hvorfor vi er havnet i krisefasen, og ikke affinde os med bare at være der. Vi skal stille nogle flere spørgsmål til os selv, se hvad vi kan lære om os selv, og ikke hele tiden peje pilen ud på andre. Vi skal turde kigge på os selv, og se på vores egne fejl, begrænsninger og mangler, og lære af dem. Vi er ikke perfekte, og har meget at lære om os selv. Når man først begynder, finder man ud af, at der er et hav at lære, og når man lærer mere om sig selv, lærer man også på magisk rigtig meget om andre, som man måske aldrig rigtig har forstået. Vi skal tage tyren ved hornene inden skaden sker. Vi skal over i forbyggelsesfasen, og være gode ved os selv på daglig basis og selv tage ansvar.