Flow er den tilstand, du er i, når du har den største trivsel. Det er en tilstand, hvor du glemmer tid og sted, alt flyder bare naturligt, og du er opslugt. Du er 100% tilstede, i det du laver, og her udspringer nye idéer og kreativitet. Der er ro i din tankestrøm, du tænker ikke på uvedkommende ting, og du får forbindelse til din intuition.

Flow kan du opnå, når du laver din yndlingsbeskæftigelse/hobby, du kan også opnå det, hvis du bliver opslugt af en spændende opgave på arbejdet, en spændende samtale eller social begivenhed, eller en gribende bog, som du ikke kan løsrive dig fra. Det handler blot om, at blive opslugt og fordybet i det du har gang i, ikke at skulle multitaske og tænke på en masse ting på én gang. Dette kan måske være svært på dit arbejde, men der kan være øjeblikke, hvor det er muligt. Tænk på, hvad du nød som barn og ung, disse ting vil kunne give dig flow i voksenlivet.

Flow sker i de situationer, hvor kompetencer og udfordringer går op i en højere enhed. Det er den ultimative forløsning, når du udfordres lige tilpas i forhold til dine evner, hvor de mødes er der flow. Hvis udfordringerne er for høje i forhold til dine kompetencer, så giver det stress, og hvis dine evner er for høje i forhold til udfordringerne, så giver det kedsomhed. Dit flowpunkt er ikke statisk. Du bør hele tiden udfordre dig selv lidt, og udvide din horisont. Det er sundt at komme ud af komfortzonen, men i en tilpas takt som ikke er stressende. Jeg har læst, at ved at holde dit hoved igang med nye ting, modvirker du demens. Det er ikke nok at lave de samme svære sodukoer, som du altid har lavet. Det skal være nye ting, hjernen skal udfordres med. Det være sig, at tage en anden vej hjem, som du ikke kender. Det lyder meget rigtigt, at hjernen har brug for lidt stimulans.

Flow er en modsætning til stress (og understress/kedsomhed). Du kan ikke være stresset, når du er i flow, og omvendt kommer du ikke i flow, når du er stresset. Stress er en tilstand af manglende nærvær og fordybelse, og det er tankerne og egoet som stresser dig. Tankerne farer rundt, og du skal og vil det hele på én gang. Egoet vil gerne præstere en hel masse, og gerne det hele på én gang. Prøv at tage én ting af gangen, og nyd hver en lille ting du laver, om det er at vaske op eller børste tænder, sorter alle de andre ting fra imens, og vær fordybet og engageret. Der kommer mere kvalitet og nydelse, i det du laver, og tit sparer du dig selv for en masse tid, ved ikke at lave fejl og halve løsninger. Flow giver dig energi, imens stress tapper dig for energi, så det virker meget fornuftigt, at vælge den rette sti. I roen ved at singletaske, finder du din intuition, som vil hjælpe dig med, at træffe de rette beslutninger.

Børn har en meget bedre evne til at komme i flow. De glemmer hurtigt tid og sted og alt omkring dem, og fordyber sig i en god leg. De er gode til at være nærværende og fordybet. Der er måske en grund til, at stress er en voksenting som oftest. Vi voksne har dog en uheldig tendens til at stresse vores børn, når vi vil styre deres liv, og ikke følger deres umiddelbarhed. Vi er altså født med flow-evnen, men mister den, hvis vi ikke passer på, i løbet af vores opvækst og liv.

Vi voksne overfører noget af vores ego til vores børn. Vi vil have, at de skal nå så og så meget, de skal præstere og blive super dygtige, og børnene føler, at de skal leve op til vores idealer, og glemmer måske lidt sig selv. De føler ikke, de er noget, hvis de ikke er gode til en masse ting. Vi skal huske at rose vores børn for, hvem de er (selvværd), og ikke kun for hvad de kan (selvtillid), og give dem lov til at fordybe sig og lege.

Der er dog altid en bagside af medaljen. Pas på flow overopslugthed eller også kaldet honningfælden. Alt har sine begrænsninger, alt kan overdrives selv det sunde. Der skal være en balance. Hvis du kommer dertil, hvor du glemmer alt omkring dig i meget lange perioder, så er du nok blevet for opslugt i din flow. Du glemmer din familie og venner omkring dig, og er kun i din flow boble, så er det nok tid til lige at fjerne dig lidt fra den aktivitet, som giver dig flow, og se det hele lidt på afstand. Hvis du er lidt for god til at blive opslugt, så aftal med dig selv, hvilke dage eller tispunkter, du skal lave den gældende aktivitet, og husk så også, at være i den omgivende verden udenfor din flow boble. Husk overflow kan også være en stressfaktor.

Grøn og blå skaber ro. Haveterapi virker healende. Det er bevist, at grønne områder virker positivt på ens psykiske og fysiske tilstand. Personer som kan se grønt, kommer sig hurtigere både mentalt og fysisk.

Vi har den traditionelle psykologi, hvor man kigger meget på dysfunktioner hos et menneske. Man symptombehandler og fokuserer på dårligdommene og svaghederne.  Den traditionelle psykologi fokuserer på, at få individet fra en tilstand på et minuspunkt, hvor livet er utåleligt og problemfyldt, op til et tåleligt nulpunkt, hvor individet kan fungere normalt. Positiv psykologi derimod kigger på styrkerne hos individet, hvilke ting fungerer hos individet, hvornår og hvordan er individet i trivsel. Positiv psykologis filosofi er, at hvis du fokuserer på dine styrker, så bliver dine svagheder ubetydelige og formindsket. Positiv psykologis mål er, at du skal fra nulpunktet og op på din maximale trivselsstyrke. Du skal ikke nøjes med, at dit liv er okay, og lige til at holde ud, at der ingen frustrationer er, men heller ingen glæde. Du skal være i flow, fokusere på dine styrker, og se livet som en masse solstrålehistorier. Fortæl de gode historier til dig selv, og denne positivisme vil skinne ud igennem dig. Det er nemmere og langt mere effektivt, at optimere dine styrker, end at bekæmpe dine svagheder. “Gør det, du er bedst til” Danske Bank slogan, men også positiv psykologis filosofi. Positiv psykologis formål er at forebygge dårligdom, og opbygge din trivsel og sundhedstilstand, snarer end at efterbehandle og symptombehandle, som er det den traditionelle psykologi fokuserer på.

En tilstand er ikke statisk. Det afhænger af individet, som kigger på den. Ser du på din tilstand med frygt og negativitet, eller ser du på din situaion med håb og optimisme. Man kan tydeligt se for sig, hvilken forskel i din mentale sundhed, det vil give dig. Optimisme fører statistisk set til et bedre liv end pessimisme. Træn det i det daglige, ved at føre en taknemlighedsdagbog. Enten i dit hoved eller skriv det ned. Tænk på, eller skriv 3 gode hændelser ned, som er sket i din dag. Fortæl dig selv eller andre om gode hændelser. Fortæl en kollega, en god ven, din mand eller barn, hvad du ser som deres styrker. Det giver positivitet at glæde andre, både hos dem du glæder, men det giver også dig en særlig glæde, at kunne glæde andre. Fortæl dine nærmeste, hvad du sætter pris på hos dem.

Dine styrker fungerer som stødpude i dårlige tider, og skærmer dig mod psykisk sygdom. Når du oplever sorg eller andre kriser, vil du ty til dine styrker, og det er dem, som vil få dig på ret køl igen, ikke dine svagheder, så dyrk dine styrker, og de vil bære dig langt.

Alice Herz-Sommer 110 år, ældste overlevende fange fra 2. verdenskrigs koncentrationslejre, overlevede en masse grusomheder. Til trods for dette bevarede hun sin positive indstilling, og fokuserede gennem alt rædslen på hendes passion for musik som dygtig pianist. Det var dette, der holdte hende oppe. Efter alt hun har været igennem, kan hun stadig sige ” life is beautiful” and “I am full of joy”.  En anden meget sigende sætning og i den positive ånd, hun har udtalt, er ” Learn from the bad, get strengh from the good. Hun må om nogen have forstået, at komme godt og glædesfyldt igennem livet på trods af livets mørke sider.

Hjernen kan være i forskellige frekvenser, alt efter hvad vi foretager os, og efter i hvilken tilstand vi er i. Hjernen har brug for, at vi jævnligt kommer ned i de lave frekvenser, så som når vi sover dybt, eller mediterer. Den bruger disse lave frekvenser til, at reparerer sig selv. Hjernen er desuden plastisk. Det vil sige, at den kan ændre sig i forhold til, hvordan vi bruger den. Jo mere vi bruger enkeltdele, jo mere blod kommer der til området, og området udvikles.  Det er i og for sig meget godt, hvis det er de rigtige ting, vi fokuserer på og bruger hjernen til. Hvis vi lever konstant angste, bekymrede og i frygt, så vil Amygdala (center for angst og frygt) udvikles og vokse, og den vil styre dit liv. En forstørrelse af Amygdala, kan ses på scanninger hos personer, der er virkelig stressede. Stress forårsager angst og frygt, kroppen er hele tiden i alarmberedskab, så det er naturligt, at denne hjernedel vokser. Hjernen “tænker” den skal være forberedt på det værste og kampklar. Hvis Amygdala tager over, får vi destruktive følelser, og kan ikke længere se muligheder, vi bliver enten aggresive eller indelukkede. Meditation hjælper med at få stabiliseret hjernen, og holde den på den sunde sti. Ved dybe meditationer får hjernen ro til at udbedre skader, det samme gør dyb søvn.

Over 20 Hz          –                        Stress                                          –   Mentalt låst, Kamp/flugt, kort lunte.

Beta 14-20 Hz   –    Fuld dagsbevidsthed, sympatisk    –  Se, tale, bevæge sig, lineær tankegang.

Alfa 7-14 Hz       –     Drøm, REM, parasympatisk              –  Løse problemer, kreativitet, genier.

Theta 4-7 Hz       –     Lykke, fredfyldt, sympatisk              –  Hårdt fysisk arbejde eller træning, endorfin, glæde, lykke, smertestillende, kick, vanedannende, krop i chok.

Delta 0-4 Hz        –      Reptilhjerne, dyb afspænding, ubevidst   – Væksthormon, reparationer af skader, ud af krop oplevelse.

Vi kender det sikkert alle alt for godt, vi tænker på alle mulige andre ting, end noget der vedrører det, vi har gang i lige nu og her. Vi er ikke fokuseret, på den ene ting vi laver, men har gang i en masse ting oppe i hovedet, som bekymringer, planlægning, vurderinger og analyser. Det giver forvirring oppe i hovedet, og vi bruger en masse energi på det, og det giver mindre kvalitet, til det vi har gang i nu og her. Prøv at koncentrer dig, om den ene ting du har gang i og kun den, og mærk hvilken ro det giver, og samtidig en sitrende energi. Du skaber stilhed i hovedet, og fjerner tankemylderet, og du mærker måske, at din krop begynder at sitre lidt, da den får den ro og opmærksomhed, som den har brug for. Den vågner op.  Anspændtheden i hoved og krop forsvinder, og det giver plads til flow i hele dit system, som har en rensende og helende effekt. Det får dig måske til uopfordret at smile lidt, da det er en behagelig fornemmelse 🙂 Det kan være svært, men prøv at læg mærke til det, når det sker. Vi er så vandt til, at vores hoved er fyldt med tanker, så vi lægger ikke mærke til de små korte øjeblikke, hvor der er stilhed i vores tanker og indre, og hvad det gør ved os.

Prøv at sæt dig på en behagelig stol, hvor du kan sidde rank, og dine fødder kan nå gulvet. Hvis stolen er for høj, så læg et tæppe eller en pude under dine fødder, så dine knæ bukker i 90 grader. Læg dine hænder på dine lår med håndfladerne op mod loftet. Luk dine øjne, og fokuser på din vejrtrækning. Træk vejret ind gennem næsen og ud gennem munden. Mærk hvordan din brystkasse og mave, bevæger sig i takt med din vejrtrækning. Mærk din indre kerne. Tænk ikke på det, men mærk det, hvordan vejrtrækningen kører i bølger. Efter nogle minutter flytter du din opmærksomhed til dine hænder. Tænk ikke på dem, hvordan de ser ud, men mærk og fornem dem. Det er fornemmelser, du skal have fat i, ikke dine tanker. Fornem dem i helhed, og i dele, hvordan mærkes overfladen, dine fingrer enkeltvis, knoglerne i dine hænder/fingrer. Hvis du har svært ved, at styre dine tanker, så flyt fokus tilbage til din vejrtrækning et stykke tid, og herefter tilbage til hænderne. Flyt efterfølgende dit fokus til dine fødder, og mærk her på samme måde som med hænderne. Flyt til sidst fokus tilbage til vejrtrækningen. Sid sådan et kvarter, inden du stille åbner øjnene igen, og vænner dig til dine omgivelser og lyde. Det er bevist, at 12 minutters meditationsøvelser har en gavnlig effekt på dit system. Ovenstående øvelse er passende til et kvarter. Der kan være meditationsøvelser, hvor det er mere hensigtsmæssigt, at du bruger 20-30 min. for at komme hele øvelsen igennem. Meditation giver dig mere grounding, fokus og klarhed i hverdagen. Du ser tingene fra en anden vinkel, lidt mere udefra eller oppefra, så du får et bredere perspektiv, og lader dig ikke så nemt rive med ind i orkanens øje så at sige. Hvis du har svært ved, at styre dine tanker under øvelsen, du tænker måske på, hvad du skal ordne bagefter, så skal du ikke blive irriteret og sur på dig selv, men acceptere det. Kig på tanken udefra, uden at gå ind i den, og lad den svæve stille væk som en lille sky. Vend herefter fokus tilbage til vejrtrækningen igen. Dette skal du måske gøre flere gange, og det er helt okay. Vejrtrækningen er dit evige anker, du altid kan vende tilbage til. Accept opløser tankerne ikke kontrol og styring af dem. Hermed ikke sagt, at du skal acceptere tingene, som de er, hvis de ikke er gode for dig, men du skal acceptere, de tanker du har om tingene, og mere prøve at forstå dem, end at prøve at fjerne og bekæmpe dem. Hermed vil de ofte få mindre betydning og fylde mindre, når vi kigger på dem med nysgerrighed og accept af dem. Du vil også handle mere rationelt på dine tanker, da det vil være dig der styrer tankerne, og ikke tankerne der styrer dig.

Mindfulness handler om, at få fokus tilbage til nuet, at være bevidst nærværende i nuet. Tænk på det som en vægtstang, hvor ydervægtene er henholdsvis fremtiden og fortiden, og centeret er nuet. Hvis du lever mest med tankerne i fremtiden eller i fortiden, eller måske i begge ydertider, vil der være en ubalance. Hvis fremtiden eller fortiden fylder mest, vil der være meget mere tyngde her, og vægten vil tilte. Hvis du lever mest med dine tanker både i fortiden og fremtiden, vil begge vægte føles meget tunge, og du vil knække sammen. Hvis vi ikke har et stærkt center, kan vi ikke holde vægten, og kommer i ubalance. Det er vigtigt for din mentale og fysiske sundhed, at have fokus i nuet og være tilstede her. Dit hoved og krop lever seperate tilværelser, hvis de ikke lever i samme tid. Det vil ikke give dig harmoni. Kroppen er mere forankret i nuet, så det er hovedet, der skal trænes med.