Medicin er blevet løsningen på vores overflodssamfund, og vores manglende aktivitet. Vi opfinder hele tiden nye ting, som skal gøre det nemmere for os, at bevæge os mindre (rulletrapper, rullebånd, elevatorer, el-cykler etc.), og når vi bevæger os mindre, bliver vi mere syge. Når vi bliver mere syge, opfinder vi ny medicin, som kan holde vores sygdom nede i en hvis periode, hvis vi er heldige. Hvor sygt er det…

Motion har så mange gavnlige virkninger på din sundhed fysisk som psykisk. Motion styrker dit immunforsvar, din knoglestruktur så de forbliver stærke længst muligt, dine muskler så du nemmere kan komme omkring, din psyke osv. Motion har en yderst gavnlig effekt mod forhøjet kolesterol, Diabetes 2, astma, blodpropper, forhøjet blodtryk, knogleskørhed, kræftformer som brystkræft-tarmkræft-prostatakræft og forskellige mindre kendte kræftformer, og en række andre sygdomme. Ved motion danner din krop mere af det herlige kolesterol, som fjerner det lede kolesterol. Det lede kolesterol kan aflejres i dine blodåre og skabe inflammatoriske tilstande, samt tilsnævre dine blodbaner. Motion medvirker tyndere blod, som modvirker blodpropper. Motion hvor du bærer din egen krop, altså ikke svømning og cykling, styrker din tæthed i din knoglestruktur, så dine knogler med alderen ikke bliver porøse i samme udstrækning. Det er specielt vigtigt for børn, at de får styrket deres knogler, inden de når i starten af tyverne. Herefter kan de ikke skabe mere styrke i deres knogler, men kun vedligeholde den styrke de har.

Motion er ikke kun et spørgsmål om at se godt ud, men det er en motiverende sidegevinst.  Motion er en livsnødvendighed uden lige, som mange ikke indser, førend det er for sent. Hvad vi ikke kan se, har vi ikke ondt af. Det er så fatalt, når det kommer til vores sundhed. Vi går mere op i, om vores bukser er begyndt at stramme lidt, end at vi er i stor fare for at udvikle sukkersyge, blodpropper, knogleskørhed eller forskellige kræftformer. Vi kan bedre forholde os til, hvordan vi ser ud i spejlet, end hvordan vi ser ud indvendigt. Det er på sin vis forståeligt nok, men vores tankegang går mere og mere hen imod, at så tager vi bare noget medicin, hvis vi får problemer, så løser det sig nok, eller hospitalerne og de dygtige læger kan kurere os. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Medicin er som brandslukning, det er ikke forbyggende. Du holder symptomerne nede, men du kurerer ikke problemet.

Vi må tage ansvaret for vores eget helbred på egen kappe, og ikke bero på at medicinindustrien nok finder på noget, der kan kurere eller holde vores problemer nede, når den tid kommer. Vi har fuldstændig fraskrevet os, vores eget ansvar for vores eget velbefindende.

Vi fylder os med medicin i alle mulige varianter, antidepressiver, kolesterol sænkende medicin, blodtrykssænkende medicin osv. Hvad hvis svaret ligger lige for næsen af dig, og er så enkelt, så du slet ikke kan se det, at du blot behøver at motionere lidt mere, for at undgå dine sygdomssymptomer og medicinindtag. Kroppen kan i princippet helbrede sig selv, den behøver ikke alt den medicin, vi propper den med, hvis vi blot giver den aktivitet og hvile i passende mængder. Det er så enkelt, så det er helt vandvittigt, at det er så svært at forstå i vores moderne samfund. Måske skyldes det også, at mennesket er blevet dovent. Vi vil hellere tage en pille end at røre os, og vi vil hellere køre end at cykle, og hvis vi skal cykle, så skal der en motor på. Vi tror, vi er smarte, ved at gøre det hele nemmere for  os selv, men den eneste vi snyder, er os selv og vores helbred. Det er som at spille russisk roulette med dit liv. Du ved aldrig, hvornår du får skudt en invaliderende sygdom eller dødelig sygdom for panden. Tør du spille det spil….

En af grundene til problematikken er også, at vores hoved og krop lever hver deres liv. Vores hoved tænker store tanker og løsninger på vores problemer i dagligdagen, men glemmer fuldstændig vores krops behov. Kroppen har brug for mere banale ting. Den har ikke brug for alle de hjælpemidler, som hovedet gerne vil udvikle til den. Den vil egentlig bare gerne have det mere simpelt og enkelt. Hovedet synes den er fantastisk, nu har den udviklet en ny ting, så kroppen behøver bevæge sig mindre, men kroppen bliver ikke glad, den bliver mere og mere trist og ugidelig. Så udtænker hovedet en super medicin, så kroppen kan blive glad igen, det virker et stykke tid, men efterfølgende ryger kroppen ned i et endnu dybere hul. Først når kroppen gør fatalt oprør, vågner hovedet op og lytter, hvad er det min krop, prøver at sige til mig…

Hovedet har fået magten i vores moderne samfund, og føler sig som mere vigtig end kroppen. Før i tiden var det vigtigst at have styrke, hurtighed og være adræt. Nu er det vigtigst at være klog. Men hovedet kan ikke undvære en funktionel krop, det er dens kraftcenter, og hovedet skal lære at lytte til og mærke kroppen. De er samarbejdspartnere og ligeværdige afhængige af hinanden, og ikke øverst kommanderende og næstkommanderende. Den ene er ikke noget værd uden den anden.

Videnskabeligt er det bevist, at det er farligere at være inaktiv, end det er at være lidt overvægtig og aktiv, men tit har man måske en tendens til at blive mere inaktiv, når man er overvægtig. Det er altså farligere at være slank og ikke aktiv, end at røre sig og være lidt overvægtig. Det optimale er dog både at være aktiv og ikke overvægtig.

Du behøver ikke at være eliteudøver for at være sund, eller at løbe 5 km 4 gange om ugen. Du skal dog have din puls op, hvor du bliver forpustet i en periode af 20-30min. 2-3 gange om ugen, samt være moderat aktiv 30 min.dagligt mindst, ud over de sædvanlige daglige gøremål. Tjek sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vær opmærksom på at det er minimumsanbefalinger.

Tag trappen, cyklen eller gå som oftest i din dagligdag, i stedet for at tage elevator og bilen. Du snyder kun dig selv, hvis du gør det nemmere for dig selv. Du vil blive så glad for det nu og senere i dit liv, hvis du tager vare på dig selv og din indvendige krop.

Mange par bliver skilt, specielt når de får børn. Det ligger hårdt pres på forholdet. Mange par fortsætter dog med at leve sammen, men lever som hund og kat. Enkelte par lever sammen i god harmoni, men jeg tror, det er de færreste, når man hører, hvordan det står til rundt omkring. Nogle bider i det sure æble, og affinder sig med deres frustrationer, eller går bag sin partners ryg.

Jeg tror, de fleste forhold er dømt til fiasko enten i form af brud eller en evig frustrationskamp, som man udholder i kortere eller længere tid, hvis vi ikke lærer at forstå vores urmekanismer og vores gammelhjerne. Nok lever vi i en ny tid med nye omstændigheder, men vi glemmer, at dele af vores hjerne på flere punkter ikke er fulgt med tiden, og stadig fungerer efter gamle principper og instinkter.

Kvindens opgave var i urtiden, at gøre sig attraktiv, indtil hun havde fundet en mand, herefter fik de børn og stiftede familie. Hendes primæropgave var nu familien og hjemmet. Mandens opgave var at gå på jagt og finde nye jagtmarker og nyt land.

Hans blik og primærfokus var udadvendt, væk fra familien, som forsørger, mens kvindens var indadvendt mod børn og husholdning. Det er egentlig helt basalt disse mekanismer, som stadig gør sig gældende. Mænd søger væk fra familie og hjemmet, enten fysisk eller mentalt ved at søge ind i sig selv og egne interesser.

Kvinden derimod er meget optaget af børnenes ve og vel og hjemmet, og bliver derfor meget frustreret, når mandens fokus peger væk fra familien, da hun ikke kan forstå, at det ikke også er hans primærfokus.

Disse mekanismer ligger stadig godt bevaret i vores gammelhjerne, som var vores første hjernedel, som blev udviklet i den tidlige æra af den menneskelige evolution, og som styrer drifter og instinkter, altså vores basale mekanismer.

Herefter er vores følelseshjernedel kommet til (det limbiske system), og til sidst i nyere tid vores frontallapper, som sidder bag panden og styrer logik, kreativitet, planlægning og den højere intelligens.

Dette sammenspil mellem de forskellige hjernedele, giver anledning til en masse frustrationer, da vi som intelligente mennesker, ser os fritaget og sat udover disse primitive gamle instinkter, men indtil vi accepterer virkelighedens realiteter, at vi stadig har gammelhjernen med på slæb, vil vi ikke slippe fri af vores frustrationer, og kunne leve i harmoni med os selv og andre.

Det er derfor, man ofte ser at det går galt, når par får børn. De har levet som oftest fint og i harmoni før denne nye fase i deres liv, men herefter går det galt.

Deres fokus vender simpelthen i hver sin retning, og selvfølgelig vil det give anledning til interne frustrationer og kampe i vores moderne samfund. Som oftest er det kvinden, som udtrykker størst frustration, da hun både er ude i jagtmarkerne (på arbejde) som medforsørger, men også har meget fokus på børnene, familien og hjemmet, når hun kommer hjem. Hun kan ikke slippe sine familie”pligter”.

Manden har det fint med at komme ud på jagtmarkerne (sit arbejde), og herefter komme hjem og slappe af eller lave andre af hans hobbies, som han gjorde, da han var jæger. Han var ikke vandt til at skulle hjem og passe børn, passe hjemmet og lave mad. Manden kan også være frustreret, men det går mere udpå, at han ikke kan forstå, at kvinden ikke kommer mere ud af hjemmet, at hun ikke får nogle hobbies, glemmer sine familie”pligter”, og gør noget hun selv har lyst til, som hun gjorde inden hun fik børn og familie.

Manden kan også blive frustreret, når han føler, at kvinden vil have ham til at have samme fokus på familien og hjemmet, som hun selv har. Det er ikke naturligt for manden, og han vil kæmpe imod. Manden lever efter stort set de samme mekanismer, som før han fik familie og børn, andet er ikke naturligt for ham. Kvinden ændrer fokus radikalt fra sig selv til familien, børnene og hjemmet.

Jeg tror, og har også selv erfaret, at mere harmoni kan skabes i parforhold og familier, hvis kvinden husker sig selv mere, glemmer sine familie”pligter” engang imellem, og får nogle interesser. Så bliver hun også mere attraktiv for manden, som hun var før hun stiftede familie og blev familiehøvding. Jeg har også tidligere set en model, som omhandlede, at hvis det går dårligt i dit forhold specielt, men også generelt, så skal du sætte dig selv øverst i pyramiden, ikke dine børn og din mand.

Det er vigtigt, at du husker dig selv og dine egne behov, som ikke er familierelaterede. Det vil skabe mere harmoni og balance i jeres forhold og familie. Det vil blive en meget svær kamp, at ændre din mands urinstinkter, og det er måske også meget sundt, at man som ham, søger nye udfordringer og græsgange og husker sig selv.

Det er også meget godt for familien, børn som mand, tror jeg, at du ikke går og varter dem op hele tiden og “nurser” dem, de bliver så passive af det. De bliver meget mere deltagende, hvis du giver dem plads. Prøv en gang, kom ud, oplev noget, og lad dem derhjemme klare sig selv, alle bliver gladere af det, vil jeg vove at påstå 🙂

Børn søger rollemodeller, og de vil synes, at du er en mere spændende person, hvis du har dine egne interesser, og ikke kun lever via dine børn og din familie. Hvad er din passion….