Mange par bliver skilt, specielt når de får børn. Det ligger hårdt pres på forholdet. Mange par fortsætter dog med at leve sammen, men lever som hund og kat. Enkelte par lever sammen i god harmoni, men jeg tror, det er de færreste, når man hører, hvordan det står til rundt omkring. Nogle bider i det sure æble, og affinder sig med deres frustrationer, eller går bag sin partners ryg.

Jeg tror, de fleste forhold er dømt til fiasko enten i form af brud eller en evig frustrationskamp, som man udholder i kortere eller længere tid, hvis vi ikke lærer at forstå vores urmekanismer og vores gammelhjerne. Nok lever vi i en ny tid med nye omstændigheder, men vi glemmer, at dele af vores hjerne på flere punkter ikke er fulgt med tiden, og stadig fungerer efter gamle principper og instinkter.

Kvindens opgave var i urtiden, at gøre sig attraktiv, indtil hun havde fundet en mand, herefter fik de børn og stiftede familie. Hendes primæropgave var nu familien og hjemmet. Mandens opgave var at gå på jagt og finde nye jagtmarker og nyt land.

Hans blik og primærfokus var udadvendt, væk fra familien, som forsørger, mens kvindens var indadvendt mod børn og husholdning. Det er egentlig helt basalt disse mekanismer, som stadig gør sig gældende. Mænd søger væk fra familie og hjemmet, enten fysisk eller mentalt ved at søge ind i sig selv og egne interesser.

Kvinden derimod er meget optaget af børnenes ve og vel og hjemmet, og bliver derfor meget frustreret, når mandens fokus peger væk fra familien, da hun ikke kan forstå, at det ikke også er hans primærfokus.

Disse mekanismer ligger stadig godt bevaret i vores gammelhjerne, som var vores første hjernedel, som blev udviklet i den tidlige æra af den menneskelige evolution, og som styrer drifter og instinkter, altså vores basale mekanismer.

Herefter er vores følelseshjernedel kommet til (det limbiske system), og til sidst i nyere tid vores frontallapper, som sidder bag panden og styrer logik, kreativitet, planlægning og den højere intelligens.

Dette sammenspil mellem de forskellige hjernedele, giver anledning til en masse frustrationer, da vi som intelligente mennesker, ser os fritaget og sat udover disse primitive gamle instinkter, men indtil vi accepterer virkelighedens realiteter, at vi stadig har gammelhjernen med på slæb, vil vi ikke slippe fri af vores frustrationer, og kunne leve i harmoni med os selv og andre.

Det er derfor, man ofte ser at det går galt, når par får børn. De har levet som oftest fint og i harmoni før denne nye fase i deres liv, men herefter går det galt.

Deres fokus vender simpelthen i hver sin retning, og selvfølgelig vil det give anledning til interne frustrationer og kampe i vores moderne samfund. Som oftest er det kvinden, som udtrykker størst frustration, da hun både er ude i jagtmarkerne (på arbejde) som medforsørger, men også har meget fokus på børnene, familien og hjemmet, når hun kommer hjem. Hun kan ikke slippe sine familie”pligter”.

Manden har det fint med at komme ud på jagtmarkerne (sit arbejde), og herefter komme hjem og slappe af eller lave andre af hans hobbies, som han gjorde, da han var jæger. Han var ikke vandt til at skulle hjem og passe børn, passe hjemmet og lave mad. Manden kan også være frustreret, men det går mere udpå, at han ikke kan forstå, at kvinden ikke kommer mere ud af hjemmet, at hun ikke får nogle hobbies, glemmer sine familie”pligter”, og gør noget hun selv har lyst til, som hun gjorde inden hun fik børn og familie.

Manden kan også blive frustreret, når han føler, at kvinden vil have ham til at have samme fokus på familien og hjemmet, som hun selv har. Det er ikke naturligt for manden, og han vil kæmpe imod. Manden lever efter stort set de samme mekanismer, som før han fik familie og børn, andet er ikke naturligt for ham. Kvinden ændrer fokus radikalt fra sig selv til familien, børnene og hjemmet.

Jeg tror, og har også selv erfaret, at mere harmoni kan skabes i parforhold og familier, hvis kvinden husker sig selv mere, glemmer sine familie”pligter” engang imellem, og får nogle interesser. Så bliver hun også mere attraktiv for manden, som hun var før hun stiftede familie og blev familiehøvding. Jeg har også tidligere set en model, som omhandlede, at hvis det går dårligt i dit forhold specielt, men også generelt, så skal du sætte dig selv øverst i pyramiden, ikke dine børn og din mand.

Det er vigtigt, at du husker dig selv og dine egne behov, som ikke er familierelaterede. Det vil skabe mere harmoni og balance i jeres forhold og familie. Det vil blive en meget svær kamp, at ændre din mands urinstinkter, og det er måske også meget sundt, at man som ham, søger nye udfordringer og græsgange og husker sig selv.

Det er også meget godt for familien, børn som mand, tror jeg, at du ikke går og varter dem op hele tiden og “nurser” dem, de bliver så passive af det. De bliver meget mere deltagende, hvis du giver dem plads. Prøv en gang, kom ud, oplev noget, og lad dem derhjemme klare sig selv, alle bliver gladere af det, vil jeg vove at påstå 🙂

Børn søger rollemodeller, og de vil synes, at du er en mere spændende person, hvis du har dine egne interesser, og ikke kun lever via dine børn og din familie. Hvad er din passion….