Alle indlæg af SusanneSundgaard

Min bevæggrund for at lave denne blog er, at jeg gerne vil dele mine erfaringer omkring sundhed og velvære med andre. For 2 år siden vejede jeg 9kg mere, end jeg gør i dag. Kilo der var sneget sig på i forbindelse med graviditet, og som havde hængt fast i 7 år. Jeg tænkte ikke så meget over de ekstra kilo, de var blevet en del af dagligdagen. Jeg kunne godt se det lidt på billeder, men slog det hen med at det var et dårligt billede. Jeg følte mig tit træt efter arbejde, og blev tit lidt svimmel, hvis jeg ikke hurtigt fik noget at spise, når jeg kom fra arbejde, og ofte var det noget hurtigt usundt der røg indenbords. Mit arbejde var meget stillesiddende, og når jeg kom hjem, blev der set en del TV. Energien var ikke til det store. For et par år siden skete der nogle ting, hvor jeg pludselig indså, at jeg var ude på en glidebane. Det var en kold februar måned, hvor jeg tog løbeskoene på. Jeg har løbet periodevis gennem det meste af mit voksenliv, men det er aldrig blevet til mere end én gang om ugen højst, og mest når vejret var godt. Denne gang var det noget andet. Jeg var klædt på efter vejret, og det var fantastisk friskt. Jeg blev så grebet af det, så det blev til 5 gange om ugen. Jeg havde så meget ophobet energi i mig i form af fedt, som gerne ville brændes af. Jeg er ikke en fanatisk løber, så min rute var og er stadig på 3,3 km. Det er passende for mig, og det gør, at jeg bedre kan presse det ind og nemmere får det gjort. Bedre at gøre lidt jævnligt, end at gøre meget sjældent, det er min erfaring. Løb er konditionstræning, så for at opbygge lidt muskelmasse og toning samtidig, lavede jeg lidt styrketræningsøvelser efter løbeturen. Kroppen er varmet op, så et godt tidspunkt at lave et par enkelte øvelser. Jeg lavede en maveøvelse, 2-3 balder og benøvelser, ca.2 øvelser til arme, og en rygøvelse. Det var og er ikke avancerede øvelser, og de fleste øvelser er liggende på en måtte, så hjertefrekvensen stille og roligt kommer ned efter løbeturen. Øvelserne kan laves på 15-20 min. og løbeturen bruger jeg lige knap 20 min. på. Så på 45 min. har jeg gjort mig selv og min krop en rigtig stor tjeneste. Den tid brugte jeg snildt på at se lidt ligegyldig TV før, eller på en slapper på sofaen for at komme til hægter efter arbejde. Disse 45 minutters aktivitet gav mig så meget energi,

CHOKOTRØFLER med dadler, mandelsmør og lakrids

Super lækre velsmagende trøfler uden tilsat sukker.img_46251

15 friske, bløde dadler

2 spsk. rapsolie

100 g kokosmel

100 g mandler eller hasselnødder

4 spsk. kakaopulver

1 tsk. kanel

4 spsk. mandelsmør

3-4 tsk. lakridspulver (evt. kaffe, eller chilipulver i mindre mængde i stedet)

3/4 dl vanilje proteinpulver

Tevand efter smag til konsistensen er lettere klæg

Rulles i kokosmel, hakkede nødder eller fint havregryn, eller efter smag og behag.

Alle ingredienserne på nær tevand hakkes og blandes i en minihakker eller anden blender. Der må gerne være lidt knas i, så nødderne skal ikke hakkes til mel. Tilføj efterfølgende tevandet til massen har en god lettere klæg konsistens. Stilles på køl i 15 min. Formes herefter til ca. 20-24 trøfler som rulles i dine favoritdrys. Stil dem herefter på køl i mindst 25.min. Velbekomme!

 

Tillid er magisk – Du blir´hvad du tænker

“Tillid er magisk – Du blir´hvad du tænker”

Du styrker både dig selv, men også andre, ved at udvise tillid til dig selv, dine omgivelser og andre.

Tillid åbner dine celler. Cellerne responderer positivt på tillid. Forskning har vist, at vores celler udpræget styres via cellemembran og omgivende miljø, og ikke af kernen hvor dit genmateriale-DNA ligger, som det hidtil har været antaget. Kun 1% af sygdomme kan være nedarvet via gener, resten er fra miljøpåvirkning udenom cellerne.

Der sendes så mange beskeder via cellemembranen fra miljøet udenom cellerne og ind i cellerne. Derfor har du langt hen af vejen også en kæmpe indflydelse på, hvilke signaler der sendes rundt i kroppen og til dine celler. Er du afslappet og positiv omkring tingene, vil det afspejle sig positivt på dine celler, som vil påvirkes af et sundere miljø. Cellernes sundhed er meget afhængige af, hvordan du reagerer på dit omgivende miljø, hvordan du tolker din situation. Har du tiltro til situationen, kan du skabe sunde og raske celler, som er åbne for forbedring. Har du mistro og er frygtsom, vil dine celler reagere negativt og være lukkede for helbredelse. Dette er årsagen til, at man kan tale om en placeboeffekt. Placebo vil sige, at du får en medicin, som angiveligt skulle virke på din sygdom, men medicinen du får er en snydemedicin uden aktivstoffer, og har ingen effekt, men fordi du tror på det, at du får den rigtige medicin, vil du opleve bedring. Dine celler vil ved din tiltro være åbne og modtagelige for din egen healingsprocess. Det samme kan være tilfældet, hvis du har meget tiltro til din læge. Han eller hun kan ændre din indstilling så meget, at du får det bedre. Tro kan flytte bjerge, som man siger. Meget sygdom starter altså i vores sind og hjerne.

Du kan tænke dig rask, eller du kan tænke dig syg. Det er dit valg. Du blir´hvad du tænker!

og hvad du spiser! Dit sind og din næring påvirker cellernes omgivende miljø.

Hjernen forbrænder stort set udelukkende kulhydrater

Din hjerne og nervesystemet lever stort set udelukkende af kulhydrater som brændstof. Derfor vil du opleve, når du er stresset eller følelsesmæssig påvirket på anden vis, at du får en uhyre trang til hurtige kulhydrater, hurtig brændstof til hjernen. De langsomme, komplekse og langt sundere kulhydrater, som rugbrød og havregryn for eksempel, tager for lang tid at processere om til brændstof som hjernen kan bruge, da de skal spaltes ned til mindre partikler. Derfor tyr vi ofte til usunde kulhydratholdige fødevarer, som kage, slik og sodavand, som er lette og hurtige at optage, når vi er pressede. Både når vi presser os selv, eller reelt er presset udefra. Hvis hjernen ikke får den brændstof, den skal bruge, bliver vi ukoncentreret. Hjernen kræver en del brændstof, når vi sidder ved computeren, og arbejder med ting, som er krævende for vores tankevirksomhed. Derfor får vi tit en stor lyst til at snacke, når vi sidder og koncentrerer os ved computeren, og det vil ofte være hjernens favorit vi indtager – hurtige kulhydrater og ikke gulerødder.

Hvis du generelt bare går og stresser dig selv i dagligdagen med alverdens tankevirksomhed og bekymringer, vil du også opleve denne kulhydrat craving. Stressende eller krævende tankevirksomhed vil kræve hurtig brændstof. Tænk over det, og  prøv så, at skab mere ro i dit hoved, så du ikke indtager så store mængder hurtige kulhydrater, da energiindtaget vil blive meget større end det reelle energiforbrug.

Hvis du er aktiv med din krop, vil du opleve, at denne craving stort set forsvinder, da det nu ikke kun er din hjerne og nervesystem, som er beskæftiget. Din krop efterspørger langt mere komplekse og langtidsholdbare måltider, når den er aktiv, ikke de hurtige løsninger, og du vil langt nemmere mærke, om du reelt er sulten, eller om det kun er din hjerne, som savner brændstof.

Din krop forbrænder og forbruger også andre energikilder som fedt og protein, den vil derfor have langt flere depoter at tage fra. Hvis du gerne vil af med fedtdepoter, kan du altså ikke tænke dem væk, de skal arbejdes væk med kroppen. Kom væk fra computeren og andre stillesiddende sysler. Hvis du sidder meget stille, vil du indtage flere kalorier, end du forbrænder, da hjernen snyder dig til at tro, at du hele tiden er sulten, og du vil ikke i samme stil forbrænde fedt.

Raskhed er dit eget ansvar

Mange har den opfattelse, at det er lægen, som skal kurere dem. Det er i hvert fald ikke dem selv, som har et ansvar for det. De læner sig tilbage, det er lægens job. Men det er din krop, det er dig, som kan styre den mentalt og fysisk, og mærke den, hvordan skal lægen kunne gå ind og have indflydelse på det… Det er dig, der har hovedansvaret for din egen krop og psyke. Lægen kan give dig nogle værktøjer, men han kan i mange tilfælde ikke kurere dig, hvis du ikke selv er deltagende og aktiv samarbejdspartner. Lægen er i princippet ligeglad med dig, han vil gerne prøve at hjælpe dig qua hans fag, men hvis du ikke tager imod, vil han ikke gå igennem ild og vand, for at få dig til at forstå alvoren. Din sygdom er ikke hans personlige problem, men jeg håber virkelig, at du ser det som dit eget personlige problem og ikke lægens. Det er ligesom læreren i skolen, hvis du ikke hører efter og lærer noget, så er læreren i princippet ligeglad, og det er din egen skyld, at du forspilder dine chancer. Læreren gider ikke blive ved med at prøve at råbe dig op, hvis du er ligeglad. Det var lige før, at det var de bedste lærer, som ikke hele tiden prøvede med vold og magt, at få dig til at forstå, at du skulle høre efter og lave noget, og som blev arrige, hvis du ikke gjorde eller ikke lavede dine ting. Disse arrige lærer gjorde bare, at du troede, at du lavede tingene for deres skyld og egentlig ikke for din egen lærings skyld. Hvis læreren i princippet var ligeglad med om du lærte noget, så kunne det være, at du selv slog øjnene op, og selv tog ansvar for din læring. Det samme er tilfældet med din krop. Den er ikke din læges ansvar, den er dit. Du gør ikke, hvad lægen siger, som et lille barn, for at please din læge, men du gør det for dit eget helbreds skyld. Husk det. Det er dig selv, der er i centrum.

Det er skræmmende, hvor passive vi er blevet, eller måske altid har været, med vores eget ve og vel. Vi er meget aktive i, hvad der sker omkring os, men langt fra hvad der sker indeni os, hvilket måske er langt mere vigtig, så vågn nu for guds skyld Op!!! 🙂

Der er så mange ting, vi kan gøre selv i forhold til sygdom, så mange forbyggende muligheder, som ikke behøver at være specielt anstrengende, men vi venter ofte på den sidste løsning – medicinen. Medicinen ER vores sidste løsning, både når det gælder fysiske, men også psykiske lidelser, men mange ser den som den første. De kan i hverfald ikke gøre noget op til, for at forhindre deres situation… Det er en meget ansvarsløs holdning.

Medicinen er brandslukning, det er krisefasen, og et stadie vi ikke afslappende, skal lade os opholde os i. Måske vi skulle studere nærmere, hvorfor vi er havnet i krisefasen, og ikke affinde os med bare at være der. Vi skal stille nogle flere spørgsmål til os selv, se hvad vi kan lære om os selv, og ikke hele tiden peje pilen ud på andre. Vi skal turde kigge på os selv, og se på vores egne fejl, begrænsninger og mangler, og lære af dem. Vi er ikke perfekte, og har meget at lære om os selv. Når man først begynder, finder man ud af, at der er et hav at lære, og når man lærer mere om sig selv, lærer man også på magisk rigtig meget om andre, som man måske aldrig rigtig har forstået. Vi skal tage tyren ved hornene inden skaden sker. Vi skal over i forbyggelsesfasen, og være gode ved os selv på daglig basis og selv tage ansvar.

Mental forberedelse

Lad ikke dit hoved køre friløb. Stop op engang imellem og fokuser 100% på en given opgave, som betyder meget for dig, eller som du har lidt svært ved at komme igang med og fokusere på. Giv dig selv 5 min., hvor du udelukkende koncentrerer dig, og tænker på en opgave, som du har udskudt, fordi du ikke lige ved, hvordan du skal gribe opgaven an, eller du synes det kræver for meget af dig. Tit flyver vores tanker rundt, så vi er ufokuserede, og det hele eller den givne opgave virker uoverskuelig, men prøv at tøjle dine tanker, og snævre dem ind til at fokusere på 1 punkt. Du har rigtig meget viden, gode idéer, løsninger og energi, når du kun skal koncentrere dig om én ting. Det giver meget god mening, at hvis du prøver at lave eller tænke på 5 forskellige ting på en gang, selv bare 3, bliver du både meget forvirret, men du begrænser også meget, den kapacitet du har til at løse/ udføre den enkelte opgave. Du bliver drænet, inden du overhovedet er gået igang. Når dit fokus mentalt er 100% på én opgave, vil du pludselig indse, hvor enkelt det er for dig at løse den givne opgave. Du ved pludselig, hvordan du skal starte, og hvad du skal gøre først, og resten kommer til dig imens. Det synes pludselig så lige til, og du får mange gode løsningsforslag til, hvad du skal og kan gøre. Du vil undre dig over, hvordan du har kunnet synes, at opgaven var så svær og uoverskuelig, og at du har gået og udskudt den, og irriteret dig over det så længe.

Inden du skal ud at løbe foreksempel, så prøv i 5 min. inden, at tænk på, hvad det plejer at give dig af velbehag og gode følelser bagefter og under aktiviteten. Tænk – Yes. Forstil dig og mærk mentalt, se det i dit indre for dig, hvad der sker i din krop af gode ting, hvordan din krop bliver renset for affaldsstoffer, hvordan din hud bliver iltet og renset, hvordan din muskulatur, knogler og immunforsvar bliver styrket og iltet, og hvordan du oplever mere glæde og gejst, færre skavanker, samt hvordan du kommer til at se ud og føle dig på sigt.

Du kan også forstille dig, hvad der kommer til at ske, hvis du ikke foretager dig aktiviteten. Det kommer an på, om du er mest motiveret af at tænke på, hvilket punkt du gerne vil bevæge dig hen imod, hvad du gerne vil opnå, eller hvilket punkt du gerne vil væk fra, hvad du frygter.  Din hjerne responderer i forhold til, hvad du tænker. Du bliver, hvad du tænker, kan man sige. Hvis du tænker positivt om en aktivitet, at den vil få dig nærmere dit ønske, eller længere væk fra din frygt, vil det være nemmere for dig at foretage aktiviteten. Se indre billeder for dig, hvad du ønsker eller frygter.

Indstil dig mentalt først, specielt hvis du ikke lige higer for at gøre den givne aktivitet, men mere gør det af pligt end af lyst. Visualiser f.eks. som før, at du løber, hvordan din krop bevæger sig, hvor dejligt det føles at være ude i naturen og i den friske luft, hvordan sveden pibler frem som cadeau til dine anstrengelser, og på hvor dejligt du plejer at få det efterfølgende, og måske også imens du gør det, og hvilken ro du har i kroppen efterfølgende. Tænk på hvor meget godt det gør for dig, hvormeget tættere du kommer på at få den krop, toning eller fysiske form du ønsker dig, og hvilke gode følelser du får af det. Forestil dig disse gode ting. Tænk at du gør noget rigtig godt for dig selv, som du aldrig vil fortryde. Fokuser på alt det positive ved den forstående aktivitet, istedet for at tænke, at det bliver rigtig hårdt, jeg kommer aldrig igennem, jeg må gøre det på et andet tidspunkt, hvor jeg måske har mere energi, jeg har ikke tid, min to do liste er for lang, jeg vil hellere bruge tiden på noget andet, det er tidsspild. Man kan helt mærke, hvor drænet og demotiveret man bliver, bare når man læser det. Aktiviteten vil som oftest give dig energi, husk det, hvor det ikke at gøre det, vil dræne dig, irritere dig og ærge dig. De negative tanker er blot tankespind, undskyldninger, hjernen der prøver at snyde dig,  og ikke nødvendigvis realiteter.

Du kan mentalt forberede dig, ved at visualisere, til alle aktiviteter. Når du laver aktiviteten, vil den hermed virke bekendt, da hjernen har set situationen for sig allerede, og har overvejet forskellige scenarier. Når du mentalt forbereder dig, vil din hjerne sætte gang i de motoriske enheder og nervebaner, du har brug til din aktivitet, og du vil være mere fokuseret og klar på opgaven fra starten af, og have mere gejst og gåpåmod til udførelsen.

 

Løb med ro i hovedet

Tøm hovedet når du løber eller går. Det er ikke hovedet, som er ude at løbe/gå, men din krop, så fokusér på det du er igang med, og mærk din krop for hver en bevægelse. Du skal ikke tænke, at nu flytter jeg mine ben og arme sådan og sådan, men mærke intuitivt den glidende bevægelse i hele kroppen. Du skal ikke holde fast i tanker. Hvis der kommer en tanke, skal du ikke studere den, analysere og gruble, men lad den glide ud, og lad dit hoved få helle og et hvilerum, nu er det kroppen der arbejder. Det bliver meget mindre hårdt for dig, specielt løb og andre intensive aktiviteter, når du gør det autonomt, flytter dine ben uden at tænke nærmere over det. Du kan godt fornemme dine omgivelser og din bevægelse, men du skal ikke bide dig fast i nogle bestemte indtryk, du skal lade dem glide igennem dig, så du ikke sender impulser til hjernen, som den vil bearbejde og forstyrre dit løb med. Hvis din hjerne styrer dit løb, vil den genere dig, fortælle om ikke du har ondt der og der, og om det ikke lige er rigelig hårdt, det du har gang i, og at du har frygtelig langt igen før du er i mål. Du mister helt pusten og energien, ved alle de fortællinger hjernen kommer med. Kobl den nu fra, og lad din krop bestemme, hvad den har energi til. Hjernen skal bruges til det den er bedst til, planlægning, strategi, lære nye ting og deslige, og ikke til kropslige aktiviteter. Du skal lære at mærke, hvornår er det bedst, jeg kobler hjernen fra, hvornår har den ikke sin berettigelse, og gør blot mere skade end gavn. Prøv at tænk, når min krop arbejder, holder min hjerne fri, og når min hjerne arbejder, holder min krop fri. Det giver meget mere balance, og din hjerne vil være superglad for et pusterum. Den er ofte på overarbejde modsat din krop. Det er måske derfor i vores nutidige samfund, at det ikke er vores kroppe længere, som bliver slidt op, men vores hoveder 🙂

En løbetur kan være helt meditativ, hvis du tømmer hovedet og fokusere på kroppen (ikke med hovedet, men intuitivt).  Lige pludselig har du løbet en distance uden at tænke over det. Du ved næsten ikke engang, hvordan du er kommet fra A til B. Det hele har været tidsløst, og er gået forbavsende legende let. Det er hjernen, som registrerer, når noget føles hårdt, så hvis den er sat ud af spillet, vil du have meget mere råderum. Du skal derfor også kende din rute, så du ikke skal til at beslutte for og imod, at du skal løbe den ene eller den anden vej undervejs.

Hvis det er svært at tømme hovedet, så prøv at mærke dit åndedræt, og hav det som dit anker. Prøv at mærke efter, om det er dit hoved, som er på spil. Fortæller hovedet dårlige historier, så hæft dig ikke ved dem, giv dem ikke plads, lad dem fordampe og sive ud, og flyt fokus ned i kroppen.

Når du løber, går og bevæger dig intuitivt, kan der komme nogle pludselige indskydelser til dig. Disse er ikke at forveksle med den dårlige tankestrøm, som er analyser. Disse indskydelser kommer, som ud af det blå fra din underbevidsthed. Man kan kalde det dagdrømmeri. Det er beskeder og bearbejdninger fra din underbevidsthed. Den har behandlet nogle indtryk, som den har modtaget fra dig, og sender dig nu information og idéer om gode muligheder og løsninger. Du kan lige pludselig få en indskydelse, at det her skal jeg bare gøre eller prøve,  det her er den rigtige løsning eller mulighed jeg har søgt, eller måden jeg skal handle på fremadrettet. Tit får du bedre svar, når du lader det komme til dig intuitivt, istedet for at gruble over en løsning, hvor der både er en masse for og imoder. Det er derfor, man har hørt mange sige, at de har fået de bedste idéer, når de bare har gået en tur, hvor den analyserende hjerne har været koblet fra. Disse indskydelser er hermed ikke nogle, du skal prøve at slippe af med, når du løber eller bevæger dig. Du kan tydeligt mærke forskel, om det er dagligdags analysetanker der dræner dig, eller intuitive indskydelser som giver dig energi, og bare får dig til at glemme at du løber.

God fornøjelse! 🙂

Gud er ikke en mand med langt skæg

Gud er et begreb og ikke en ting eller person, som det fejlagtigt er blevet opfattet af mange gennem flere tusind år. Gud betyder Væren, og er en tilstand som lever i alle mennesker og ting, og er derfor også altomfavnende. Et lettere abstrakt begreb, som er forsøgt formidlet gennem et billedlig sprog og fortællinger. Teksterne og fortællingerne skal derfor tolkes ud fra dette abstrakte perspektiv, og ikke forståes bogstaveligt talt. Alle historier og fortællinger har en dybere betydning, en morale, en overført betydning, som findes ved at fortolke historien, hvad er det egentlig historien prøver at sige på et dybere plan, hvad er essensen. Mange har taget bibeltekster og lignende for præcis, hvad de er i deres grundform, og er ikke gået et lag dybere, og har fortolket det. Det er egentlig sjovt, at vi så sent eller måske aldrig er nået til den erkendelse. Vi ved jo godt, når vi ser en film eller hører et eventyr, at så er det fiction. Selve billedsproget er skabt for at fortælle en dybere historie, om noget langt mere essentielt.

Vi har alle såkaldt guddommelighed/gudsessens i os, eller beskrevet mindre abstrakt som ren Væren. Det er en tilstand af fuld opmærksomhed-bevidsthed og fuld tilstedeværelse. Det er en tilstand uden tid og sted, uden fortid og fremtid. Du er fuldt tilstede i øjeblikket. Det er en indre energi, der er tale om, og når du søger efter Gud (Væren), søger du efter denne tilstand og energikraft i dig selv. Gud-Væren skal mærkes, fornemmes og ikke forståes med den tænkende hjerne. Prøv at ændre din opfattelse af ordet Gud til at være en ikke-ting, men en dybere tilstand og bevidsthed af dit indre. Ordet er blevet misforstået bevidst eller ubevidst gennem så mange tusind år, at det er svært for os, at få ordet til at have en mere abstrakt betydning.

At finde “Gud” er at finde dit selv bag din fysiske form. En flamme og energicenter i dit inderste. Meditation er en øvelse i at finde “Gud” forstået som ren Væren. Det er derfor man på bibelsk sprog siger “Du er lyset”. Overført vil det sige, at du er rene energier, at du har et kraftfelt i din inderste kerne, som måske er uopdaget.

At sige “Jeg tror ikke på Gud” giver i denne forstand ingen mening. Det er det samme som at sige, at du ikke tror på dit selv, at du ikke tror på din indre kraft, og at du kan være fuldt tilstede og bevidst i ren væren. Det at gå i kirke, og tro på begrebet “Gud”, handler mere om, at finde og tro på en indre ro og åndelighed i dig selv, end at tilbede noget udenfor dig selv.

Gud er blevet gjort til en ting udenfor os selv, noget vi kan tro på, som er ude af vores kontrol. Det har måske været nemmere at forstå i fortiden, og også her langt op i nutiden, nemmere at forholde sig til og tilbede. Det har været mere håndgribeligt, at tilbede noget uden for dig selv, end at tilbede dig selv, nærmere sagt, tro på dig selv, da det jo er dig selv, som er Gud (Væren). Det har måske også i tiderne været angstprovokerende, at det egentlig var dig selv, du skulle tro på, dig selv du skulle bero din lykke på, og ikke noget uden for din rækkevidde, som du kunne be til om din lykke og velstand. Hermed ville det ikke være din egen skyld eller egne uheldige omstændigeheder, hvis noget gik galt. Det ville være Guds vilje ansvaret ville ligge på. Du ville se dig selv som forsvarsløs og et offer uden reelt ansvar. Samme tendens går igen her i nyere tid, dog ikke i stor grad med “Gud” som ansvarshaveren og skurken, men nu er det samfundet, som er den altoverskyggende dommer over dit liv. Mange ser på det, som at det er samfundet, som er herre over deres liv. De vil gerne have en syndebuk, en højere magt og vil gerne pege pilen væk fra dem selv, ansvarsfralæggelse. Det er omstændigheder udenfor dem selv, som skaber deres lykke, og de er ansvarsløse.

Tro kan flytte bjerge, siger man, men denne tro er alt sammen energier og tillid indeni dig, som gør det muligt, at skabe store forandringer.

Man hører ofte folk der udtaler ” Der kan ikke findes en Gud, når der er så meget dårligdom på jorden” “Eller også vil han bare have, vi skal lide som Jesus”. Prøv at tage et par andre briller på, og peg pilen væk fra omverdenen og ind på dig selv…, den såkaldte guddommelighed eller gudsessens findes i os, det er den rene Væren og bevidsthed, når vi er fuldt tilstede, så kan denne essens mærkes som en fuldstændig ro, måske en svag sprudlen og fredfyldthed i en selv, fri for forstyrrende tanker og følelser. Prøv at lægge mærke til disse ofte meget kortvarige fornemmelser, hvor det nogle gange lige giver et sug i maven, fordi det er så behagelig en tilstand. Nogle vil kalde denne tilstand for hellig, et helligt øjeblik. Det er tankerne og følelserne, der gør, at vi sjældent mærker vores rene tilstedeværelse. Meditation viser dig vejen til en tilstand uden tanker og følelser med ren væren i øjeblikket. Ren væren kan du ikke tænke dig til, eller fremprovokere ved tankens kraft. Det opstår når du giver slip, og er fuldstændig fri af ydre stimulus, tanker og bedømmelse, og fyldt med accept. I ledetråd med det er det os og vores ofte manglende nærvær og bevidsthed, der jævnligt gør jorden til et dårligt sted at være. Det er menneskehedens ubevidsthed i tanker og handlinger, der fordærver jorden, så i den forstand kan man godt sige, at der ikke findes nogen Gud eller gudsessens, forstået på den måde, at vi mennesker i mange tilfælde ikke har fundet den i os selv. Vi har søgt udad og ikke indad.

Vi består alle af et fysisk lag, et biologisk lag, et mentalt lag, et meditativt lag og den inderste kerne et åndeligt lag. Det er denne kerne vi skal ind og have fat i, og som er din rene Væren. Det kan være abstrakt, men hvis du lægger mærke til disse små ren Værens øjeblikke i din hverdag, hvor du pludselig mærker en sprudlende indre energi, eller en fuldstændig følelse af ren indre ro uden forstyrrende tanker, giver det meget mere mening, og er slet ikke så okkult, som det lyder.

Mange mennesker lever kun i de tre yderste lag, og tildels meget i deres mentale lag. Vi elsker at dyrke vores følelser. De kender ikke til deres inderste kerne og styrker, eller fornægter det, da de ikke forstår det. Det er for uhåndgribeligt, og måske skræmmende at gå så dybt ind i sig selv, og mange tænker slet ikke over det, de lever mere eller mindre lykkelig ubevidste hele deres liv. Men i disse travle og hektiske tider, har vi virkelig brug for vores inderste lag, da de giver os roen tilbage, og opretholder vores balance fysisk som mentalt. Vi har brug for at vende fokus indad indimellem, og ikke hele tiden have vores projektør på omverdenen. Hvis du ikke forstår dig selv, forstår du ikke omverdenen. Vi tror ikke, vi kan ændre på vores situation indefra, vi tror forandring skal komme udefra, men det er ikke sandt. Balancen og styrken kommer indefra dig selv, din indre kerne og væren.

Læs mere i Eckhart Tolles bog – Nuets Kraft, hvor man får et helt andet syn på og forståelse for Guds begrebet.

Motion styrker dit immunforsvar

Motion i tilpas mængder er rigtig godt for dit immunforsvar. Der dannes ekstra hvide blodlegemer, når vi er aktive, og de arbejder hurtigere og mere effektivt, når der er gang i kroppen. De hvide blodlegemer er din krops forsvar mod vira, bakterier og infektioner. De er en slags skraldemænd, som rydder op i din krop. De fjerner og tilintetgør fremmedlegemer. Personer som er i god form, er markant sjældnere og mindre syge end inaktive, det være sig både i form af færre infektioner, men der er også en betydelig formindsket risiko i forhold til flere kræftformer. Gevinsten ved motion sker, hvis du er moderat aktiv jævnligt, til intensiv aktiv af en times varighed nogle gange om ugen. Hvis du derimod dyrker ekstremsport, eller træner meget intensivt ofte og længe mister du gevinsten, da det stresser kroppen i stor grad, og hermed påvirker immunforsvaret negativt.

Med alderen svækkes vores immunforsvar, men hvis du holder dig aktiv hele livet, vil du beholde meget af dit immunforsvars styrke, samt din muskel og knoglestyrke. Der er kun gevinster at hente ved et aktivt liv.

Mange tænker, hvis de er lidt sløje, at så er det nok bedst, at tage den lidt med ro, give kroppen lidt ekstra hvile, men ofte er det lige modsat. Kroppen er ikke så effektiv til at bekæmpe sygdom, hvis den holdes for meget i ro. Udskillelses processerne bliver langsomme. Din krop bliver ikke hurtigere frisk af at gå istå, nærmest tværtimod. Din krop har meget bedre af at komme lidt igang, end at ligge stille. Når vi er aktive stiger temperaturen i  vores muskler og i resten af vores krop, denne varme speeder alle processer i vores krop op. Kulde får ting til at stivne, og gør ting langsomme og tunge, varme derimod får ting til at komme i svingninger og accelerere. Vi gavner ikke os selv, og holder os ikke mere raske, hvis vi ikke er aktive. Moderat aktivitet vil altid have en positiv effekt på dit helbred. På sigt har det en negativ effekt på dit immunsystem, ikke at være i gang, immunsystemet bliver ineffektivt, og kan ikke hurtigt bekæmpe virus og bakterier. Den eneste rigtige og holdbare kur mod sygdom, forbyggende som helbredende,  er motion. Det er meget bedre og mere holdbart end medicin.

Det er en ond cirkel, vi skaber for os selv, når vi er mindre og mindre aktive, og hermed får det dårligere og dårligere, oftere og oftere. Vi tror hermed, at vores krop vil have, at vi skal slappe mere og mere af, at vi presser den for meget, men det skyldes at vores krop er fyldt med små infektioner, fedtaflejringer, ineffektivt blodomløb, dårlig udskillelse af skadelige stoffer og andre hæmmende tilstande. Kroppen magter ikke opgaven, når den ikke får hjælp fra dig. Dit system bliver ikke ordentligt iltet, og cellerne begynder at få det dårligt. Din krop har brug for aktivitet til at få blodet hurtigere rundt, og hermed renset dit system hurtigere. Ellers kan den ikke holde trit med alle de skadelige stoffer, vi udsætter den for, samt mængderne af mættet fedt og sukker, som skader og belaster dit kredsløb(blodbaner). Det hobber sig op, og vil med tiden give dig et utal af følgesygdomme. Kroppen bruger blodbanerne til at transportere næring, ilt, og andre stoffer rundt til cellerne, samt til at føre affaldsstoffer og andre skadelige stoffer væk fra cellerne og gennem blodbanerne ud af kroppen via lunger, lever og andre organer. Hvis du er inaktiv går processerne meget langsomt, det bliver ligesom slumrevand, hvor der også hurtigt dannes bakterier, slagger og andre dårlige ting. Et vandløb har også brug for gennemstrøm for at holde sig friskt, ligesom dit blodomløb. Hvis du er aktiv, får du en større blodmængde, og har dermed større kapacitet til at klare opgaverne i kroppen. Dit blod bliver desuden en anelse tyndere, og flyder hermed lettere igennem dit system, hvilket har en positiv effekt på mindre risiko for blodpropper.

Vi tror ofte vores sygdom, er en uundgåelig tilstand, vi er havnet i, men i næsten alle tilfælde er vi selvforskyldte. Det er ene og alene vores egen fejl, at vi er havnet i situationen. Det er ikke en udefrakommende faktor, som har skabt det. Det kommer indefra os selv, og det er også kun os selv, som kan få os ud af situationen, ikke en masse piller og hoppe ned under dynen hver gang.

Sygdom er langt hen ad vejen et spørgsmål om mental holdning også kaldet attitude, frisk luft og sved på panden. Med disse 3 faktorer sparer du dig selv for en masse lidelser. Giv ikke skylden til dine gener, men til dig selv. Vi mixer det tit sammen, hvad der er miljøpåvirkning fra vores nære miljø, og hvad der rent faktisk kommer fra vores genarv. Vores omgivende miljø har en meget større påvirkning på os, end vi indser, og med vores holdning og attitude, kan vi påvirke tingene meget mere, end vi tror. Vi kan tænke os selv syge, eller vi kan tænke os selv raske. Placebo effekten har en meget større kraft, end vi tror. Hvis vi tror noget virker, skabes der en så stor positiv energi, at vores tankers kraft kan påvirke udfaldet.  Vi kan påvirke vores gener, samt vores efterkommeres gener  i en positiv eller negativ retning (epi-genetik) via vaner, attituder og den måde vi aggerer på, så ansvaret for vores fremtid ligger hos os selv.

Husk vores styrke og helbredelse kommer inde fra os selv. Vi kan ikke finde helbredelsen udenfor os selv. Det er ikke noget der ligger og svæver rundt udenomkring os. Vi søger ofte svar udenfor os selv, projicerer vores problemer og sygdom ud på omverdenen, ligger ansvaret over på ydre faktorer, men istedet skal vi kigge indad, det er kun der svaret er. Vi skal tage ansvar.

Vaner og Autopilot

Det er sundt engang imellem, at gå dine vaner efter i sømmene. Er dine vaner sunde for dig, eller har du tillagt dig nogle usunde vaner. Vi er tit ret ukritiske over for vores vaner. Vi tænker, de er os, men det er de ikke. Det er adfærd, vi har tillagt os, oftest pga påvirkning fra det omgivende miljø, og altså ikke nødvendigvis fordi det er vores personlighed.

Bruger vi for mange penge, ser vi for meget fjernsyn, er vi for kritiske omkring vores omgivelser og os selv, ryger vi for meget, spiser vi for meget og motionerer for lidt. Vi har et hav af vaner, så vi egentlig ikke tænker over, hvem vi er. Vanerne styrer vores liv. Det er bekvemt, og vi skal egentlig ikke tænke så meget over tingene, når vanerne styrer vores liv. Vi kan gå igennem livet i søvne som robotter, eller fare rundt som tissemyrer.

STOP OP…. koble din automatpilot fra og lev bevidst. Oplev livet på en ny og mere frisk måde, hvor du tænker over, hvad du gør, og har en holdning til dine vaner. Hvis dit liv er lullet ind i ubevidste vaner, vil du ikke kunne skelne den ene dag i dit liv fra den anden. Du har simpelthen ikke været tilstede. Din automatpilot har styret dit fly, og du har bare kunnet læne dig tilbage, og tage dig en morfar i dit eget liv.

Prøv noget nyt. Jeg lover dig, det er forfriskende og inspirende, og du vil live helt op. Det er som at få sit liv tilbage. Den eneste hindring er dig selv. Dine omgivelser vil synes at det er fedt, at se nye sider af dig, og de vil følge dine forandringer med fryd, hvis det er sande kærlighedsfyldte mennesker, så vil de ikke holde dig tilbage. De vil synes, at det er inspirerende at følge din transformation. I starten vil de måske synes, at det er noget mærkeligt noget, men det er fordi, de ikke selv er nået til den erkendelse i deres eget liv, at forandring kan være rigtig givtig. Ren stilstand er ikke gavnligt. Mennesket har brug for, at komme ud af komfortzonen engang imellem, for at blive holdt igang, ellers sygner vi hen.

Vi klamrer os til vores vaner, og føler det som et angreb, hvis vi skal lave om på noget. De er vores tryghed og base, det vi kender, men de kan også være drænende. Det samme dag ud og dag ind. Det kan være angstprovokerende, at skulle lave om på tingene, men det er ikke farligt. Det giver dig noget positivt stress, og det kan kroppen eller nærmere du tolke som farligt, da din krop forbereder sig på situationen, og gør sig kampklar til udfordringen. Kroppen bliver årvågen og skarp, og det er slet ikke usundt. Possiv stress er godt for dig, her føler du dig i live, men som med alt andet, så alting med måde, der skal være balance i tingene. Du skal ikke konstant udsætte dig selv for positiv stress, så mister det sin positive virkning, og bliver til kronisk stress. Overdrivelse i alle livets aspekter er ikke godt. Tænk på en gammeldags vægt. For at den er i balance, skal der være lige meget vægt på begge sider. Yin og Yang princippet – Harmoni og Balance.

Aktivitet – Ro

Kost – Motion

Fornyelse – Tradition

Det er ikke altid let at bryde vaner. Det kræver en aktiv beslutning, og kommer ikke af sig selv. Vaner er en så integreret del af os, og hvis du ikke tænker over dine handlinger, bare følger din automatpilot, vil du falde tilbage i gamle vaner og mønstre, da det er blevet din normal tilstand, din status quo. Din normal tilstand kræver ikke meget af dig, og er tit den magelige og lette udvej, men er langt fra altid den optimale tilstand for dig.

Det kræver din fulde bevidsthed og opmærksomhed at ændre på dine uhensigtsmæssige vaner, samt noget motivation, men det giver dig så meget igen, energi som gejst, at ændre på en dårlig vane. Husk og mærk disse positive forandringer. Husk på dine små eller store succeser, og de vil hjælpe dig i mål, og hjælpe dig med at blive der.