Jeg har lige set programmerne ” En kur der dur ” på TV2 Viaplay. Her tester man de populærer slankekurer, der er på markedet – Juicekuren, LCHF (Low Carb High Fat), Stenalderkuren/Palæokost, 5:2 kuren og Dukan kuren. Det var rigtig spændende, som uddannet kostvejleder og slankekonsulent, at se testpersonernes resultater, feedback og forløb. Kurerne bliver vurderet af en ernæringsterapeut og en læge, og det var helt tydeligt 5:2 kuren, som de vurderer, som den bedste af kurerne, hvis de skulle vælge en, i forhold til ernæringen i kuren og resultaterne. Deres argument er, at man lever forholdsvis normalt, men sundt de 5 af dagene, og kun skal leve efter specifikke regler de 2 af dagene, hvor man kun som kvinde må få 500 kcal og som mand 600 kcal. Det er sundt ikke at overspise, og at faste engang imellem. Fasten kan rense kroppen for inflammatoriske tilstande (betændelsestilstande), og blev brugt meget af vores forfædre, som en udrensende og helbredende kur. Det er altså ikke kun et religiøst ritual, men har en beviselig gavnlig effekt. Det er okay at føle sult, ikke at du skal sulte dig selv, men det er godt at komme derhen, hvor du rent faktisk mærker fysisk og ikke mentalt, at du har brug for mad. Den ene af testpersonerne på denne kur, udtrykte også, at han havde det meget bedre, de dage han fastede. Hans rygsmerter blev minimeret, og han kunne løbe. En gennemgående ting testpersonerne udtrykte var, at de fik meget mere energi, når de spiste sundt, og ikke indtog sukker og andre hurtige kulhydrater. En af personerne udtrykte også, at hun følte sig meget mere ren indvendig. Det er også de erfaringer, jeg selv har, ved at have ændret livsstil.

Jeg er i princippet meget imod slankekurer, og har aldrig selv været på én. Som regel er kuren meget ufleksibel og kortvarig, og jeg synes ikke det nytter noget, at du er på kur i en kort periode, for herefter fuldstændig at glemme igen, hvad det er, du spiser. At holde den gode sunde form er en livsstil, og ikke et her og nu mirakel, som holder hele livet. Jeg har også erfaret, at det er meget psyken, man skal have styr på og ikke maven, før man kan lykkes med en ny livsstil. Dit hoved vil have mad, førend din mave vil. Du kan ikke tænke dig sund, men du kan mærke dig sund. Discipliner dit sind, som professor Snape så rigtigt siger i Harry Potter. Du skal kunne kontrollere dit belønningscenter og din gammelhjerne. Du skal forstå mekanismerne i din krop og hjerne, før dette vil en kur være som en straf for dig, det er ikke lystbetonet og glæde, det udspringer af. En ny livsstil og motivationen til det, skal ikke komme som en ydre faktor, noget du bør, men det skal komme indefra, fordi du mærker en glæde ved det, og du får det bedre.

Stillesiddende arbejde og livsstil giver meget rastløshed og hermed trang til at spise. Når du mærker en trang til at hyggespise, så flyt dit fokus, bevæg dig, gå en tur, eller lav noget der optager din fulde opmærksomhed og koncentration. Det er sjovere og også meget mere sundt at spise, når du rent faktisk er sulten. Hos mange er det meget sjældent, at vi mærker sult. Vi når simpelthen ikke til det stadie, hvor vi rent faltisk har brug for mad. Inden da er der for længst fyldt et måltid på. Hvis du er hyggesulten, så prøv med nogle frosne bær. De tager tid at spise, er dejlige friske og fyldt med vitaminer. Du kan også tage et glas isvand, hvilket er dejligt forfriskende, og fylder i maven, eller et tyggegummi med god smag. Mange synes det er kedeligt og fanatisk, at man ikke må snacke, og spise lige hvad man vil, men det er en afhængighed, og når man har prøvet, hvordan man kan have det, så ønsker man ikke at vende tilbage til det usunde liv. Så føles det som en straf, at spise det usunde, fordi det føles, som om du forgifter kroppen, når du er blevet afgiftet. Mange tror fejlagtigt, at man straffer sig selv ved at spise sundt.

Man kan nemt falde tilbage i gamle mønstre, hvor gammelhjernen styrer igen. Så for at holde den sunde livsstil, skal du virkelig have mærket, hvilken forskel det gør for dig, så du ikke ønsker, at det nogensinde skal være anderledes igen. Det skal indprintes i din hukommelse og hjernebark, så det altid vil ligge intuitivt i dit hoved, når gammelhjernen prøver at overdøve. Den er den første del, der blev udviklet i vores hjerner, og er i store dele et levn fra en gammel tid, hvor det galt om, at hamstre så meget forråd som muligt, og spare på krafterne. Den er primitiv og gammeldags, men ikke desto mindre har den stadig en meget stærk magt. Den styrer vaner, som er nedgroet gennem generationer, så det kræver disciplin at være vedholdende, og en stærk sund fornuft, for at overhøre ens urmekanismer. Det tager generationer at ændre evolutionen, og for vores hjerne at finde ud af, at vi arbejder under helt andre forhold nu. Husk på glæden ved at føle dig sund, og at du ikke vil styres af en indre urmekanisme, som elsker frygt, negativitet og bekymring for morgendagen, men at det er dig, som moderne rationel tænkende menneske der styrer. Motioner hvis du har glemt, hvor godt det er, og hvor godt man får det. Det sætter hjernen ud af spil, og får den til at stoppe med at fortælle dig, hvor hårdt du har det, at du fortjener at blive belønnet med søde sager. Den, hjernen kan faktisk blive rigtig glad for det, det tager den bare lidt tid og regelmæssighed, at finde ud af det, og få omstruktureret gamle vaner og tankemønstre.

Hvis du vil tabe dig, skal du både have kosten og motionen med. Det hjælper ikke bare at tage den ene del. De hænger uløseligt sammen. Vi sidder for meget stille, i forhold til de mængder vi indtager. Hvis du bevæger dig mere, kan du også indtage mere. Det er et simpelt regnestykke. Du kan på den måde spare lidt op ved ekstra bevægelse. Motion giver dig også mere klarhed i hjernen, og regulerer din appetit, så du vil også bedre kunne kontrollere, dine behov for at spise usunde snacks. Du skal have pulsen op, så det hjælper ikke nævneværdigt med en stille og rolig gåtur, men det er bedre end at sidde stille selvfølgelig. Husk dog på, at vi ved løb og hop, støder 5 x vores kropsvægt på vores knæ, så måske skal du starte med en anden motionsform i starten. Hvis du indtager mere, end hvad du forbruger af energi på en dag, vil du tage på, og det modsatte hvis du indtager mindre, meget logisk. 1 kg ren fedt svarer til 9.000 kcal, så hvis du vil tabe et kilo pr.uge, skal du indtage 9.000 kcal færre pr. uge. Det er ikke sundt at sulte sig selv, da kroppen har et basalt behov for at fungere, så vægttabet skal tages i små bider i forhold til dine omstændigheder, og det kan være at et kilo pr. uge er for meget for dig.

Grove fødevarer mætter mere, end fint forarbejdede fødevarer. Grøntsager mætter mere end frugt, og proteiner mætter mere end kulhydrater, men pas på med ikke at overdrive proteinerne, det kan have konsekvenser for dine nyrer. Hvis du ikke motionerer nævneværdigt, må du højst indtage 1g protein pr. kg kropsvægt pr. dag. Intervallet ligger fra 0,8 g-1,7 g pr. kg kropsvægt i forhold til, hvor inaktiv du er i den lave ende med mindst indtag af protein, eller hvor intensivt du træner.

Værensmodus (being mode) er, når du er i din krop og med dine sanser og fornemmelser. Handlemodus (doing mode) er, når du er i dine tanker og med dine ord, handlinger og adfærd. Du kan komme fra handlemodus til værensmodus via meditation. Handlemodus er den ydre verden, hvor værensmodus er din indre verden. Selvtilliden ligger i din ydre verden, hvor selvværdet ligger i din indre verden. Se det som et træ, hvor rodnettet er dit indre – selvværdet, imens stamme, krone og det blomstrende er det ydre – selvtilliden. Du kan pudse dine kronblade nok så meget, men hvis du ikke har et solidt fundament og rodnet, så kan det være ligemeget. Du vil være nem at vælte omkuld i blæsevejr (metaforisk set).

Handlemodus er domineret af vanens magt og vores autopilot. Vi gør tit ting ubevidst, og som vi altid har gjort dem. Handlemodus er også styret af analyse, vurderinger, sammenligninger, målorienteret, problemløsninger, et ønske om at fixe situationer, og om at nå noget-forbedre noget, istedet for at være med noget. Når vi er i handlemodus, er vi fyldt med tanker om fortiden (minder, erindringer, forhåbninger, fortrydelser, ærgelser) eller fremtiden (planlægning, mål, ønsker, drømme, bekymringer ), og evt. dømmende tanker om os selv eller andre. Vi accepterer ikke situationen, den skal laves om, vi skal ændres eller andre skal ændres. Tingene og personligheder er ikke gode nok, som de er. Vores tanker kører rundt også kaldet ruminering, for at finde mulige løsninger. Værensmodus er derimod en tilstedeværelse og bevidsthed i nuet. Vi er nærværende, i det vi gør. Vi accepterer tingenes tilstand, og udviser venlighed over for os selv og andre. Vi er groundet i nuet, og vores tanker flyver ikke rundt omkring, og prøver at løse alle situationer, efter vores overbevisning og vores verdensbillede. Verden ser ud på forskellig måde, alt efter hvem der kigger på den. Prøv at vær forstående over for andre verdensbilleder og accepterende. Det giver dig en venlig og rolig tilgang til tingene, og giver dig mindre stress, ikke at skulle prøve at løse alting efter det billede du har. Når du er i værensmodus, er du dit sande jeg, du tænker og handler bevidst. Værensmodus giver dig glæde og ro i krop og sind.  I handlemodus skaber du en rolle til dig selv, som passer til situationen. Du er ikke bevidst omkring dine tanker og handlinger, og handler ubevidst og automatisk. Det er stressende, og du mister din situationsfornemmelse og overblikket. Du er fraværende og ikke i værensmodus, når du er i fortid eller fremtid, dømmer dig selv eller andre! Lev med Vær-dig-hed.

Du kan skabe nærvær for dig selv, ved at fokusere på dit åndedræt, dine kropsdele, eller brug dine sanser – lugt, føle, smag, lyd og syn. Bliv opmærksom på din tankestrøm, og kig på dine tanker, istedet for at gå ind i dem, bliv bevidst. Accepter det der er. Når du bruger din krop, fjerner du fokus fra dine tanker, derfor skaber bevægelse mere klarhed i hjernen og plads til idéer. Du stopper din ruminerings tendens-tankestrøm ved bevægelse. Brug dit oplevende selv istedet for dit huskende selv. 80% af det vi gør, gør vi automatisk pr.vane-ubevidst. Se tingene med nye øjne, et barns øjne, nybegynders sind. Det giver en helt anden oplevelse til tingene. Vær ikke forudindtaget og dømmende, hverken over for dig selv eller andre.

Der er en tendens til, at vi er meget i vores ydre verden. Vi vil gerne tænke og handle os ud af situationer. Vi tror ikke, vores krop kan bruges til noget, andet end som energidepot. Gamle traumatiske oplevelser og blokeringer kan forløses, hvis vi bruger vores krop og mærker efter her. Vi kan ikke tænke eller handle os ud af disse situationer. Man skal ned og mærke efter i dybden. Hvorfor reagerer vi, som vi gør, nogle gange uhensigtsmæssigt. Svarene findes ikke i det ydre, de findes i dit indre. Tænk med dit hjerte istedet for din hjerne, hvis du søger svar. Hjernen vil have hurtige løsninger, kvik fixes, ydre stimuli. Den er løsningsorienteret, den sætter et plaster på, og så er det nok fint, det heler før eller siden. Men hjertet derimod har en dybere resonans, den indeholder en visdom og en indsigt, som ofte er overset. Hjernen og dit hoved indeholder viden, hvor din krop og dit hjerte er din visdom. Du kan sagtens have en masse viden, uden at være vis.

Mange tænker, det er forbudt, at føle sådan og sådan, så vi prøver at bekæmpe følelserne med hjernen, og sige at det er noget pjat, at føle sådan. Vi undertrykker dem og ligger låg på, indtil der en dag er så meget undertryk, at det hele eksploderer. Ingen følelser er forbudte. Det er vigtigt at forstå, hvorfor vi føler, som vi gør. Kig nysgerrigt på dine følelser, og søg hvad det er for mekanismer i din underbevidsthed, der får dig til at føle, som du gør. Gør din ubevidste adfærd bevidst, og forstå den. Dermed ikke sagt, at du skal eksplodere dine følelser ud over andre (handlemodus). Det er dig, der føler, som du gør, så DU skal kigge på følelserne og forstå dem, og formidle dem ud, når du forstår dem bedre, og de kommer fra et dybere mere afklaret sted (værensmodus). Tag udgangspunkt i dig selv (indre faktor), og ikke alle andre (ydre faktor). Du kan ikke ændre på andre, men du kan ændre på dig selv, og med tiden vil din tilgang og bevidsthed påvirke dem.

Bekymring, angst, negative tanker og kæmp eller flygt mentaliteten, lever i gammelhjernen. Når vi kommer i dårligt miljø, kan gammelhjernen blive aktiveret, og vores irrationelle handlemønstre som vi troede var fortid, kan komme op til overfladen igen. Vores svagheder ligger og lurer, og prøver at få os ned med nakken, hvis vi ikke er på vagt, og bevidste om vores handlemønstre. Ved meditation kan du skabe mere kontakt til dine frontallapper, som ligger bag panden. Frontallapperne er menneskets sidste udviklede del af hjernen, og her er centeret for rationel tænkning, overskud og kreativitet blandt andet. Du kan påvirke din hjerne og dine gener, samt dine efterkommers gener, ved den måde du agerer på, dine vaner og attituder, også kaldet Epi-genetisk påvirkning. Der er lavet en kortlægning af lykke, som 50% genetisk påvirkning, 40% attitude og 10% som omstændighedernes påvirkning. Så lykke kommer med den forklaring indefra og ikke fra ydre omstændigheder.

Positiv psykologi har meget fokus på styrker. Hvad er dine topstyrker ? og hvordan bruger du dem optimalt ? Når du bruger dine styrker, trives du bedst. Hvornår er det, det hele kører smurt for dig ? Hvornår er det tingene lykkes ? Hvad er det unikke, der gør dig til dig. Det er samme princip Positiv psykologi bruger i virksomheder. Hvilke styrker er det virksomheden har? brug og fokuser på disse styrker, og gør dem tydligere for medarbejdere og dig selv. Man kommer ingen vegne ved at holde fokus på svaghederne, det er demotiverende. Fortæl de gode historier, og de vil få mere værdi og fylde mere. Der vil altid være gode historier at fortælle.

Som skrevet før, bruger vi vores topstyrker i krisesituationer. Det er dem, som får os ovenpå igen. De kan få os ud af depressioner. Derfor – kend dem og hav´ fokus på dem, det betaler sig. Svaghederne kommer i baggrunden, når vi fokuserer på vores styrker.

Vores styrker er grundlagt ved fødslen, eller i første del af vores liv. De er os, og ikke noget vi får tillært udefra. Vi kan ikke bare vælge dem. Vi kan have styrker, som ligger og slumre, som vi ikke er opmærksomme på, men de kan aktiveres. Når du bruger dine styrker, er du virkelig dig selv, du er autentisk og tro mod dig selv, og prøver ikke at være noget eller en anden, end du er. Styrkerne giver os energi, når vi bruger dem, da vi kommer mere i flow. De genoplader os, hvor svagheder er drænende. Acceptér dine svagheder, at de er der, prøv ikke at bekæmpe dem, det vil ikke lykkes, du vil bare blive mere ulykkelig af det. Det er det samme med dårlige tanker. Acceptér at det er okay, at have det dårligt, det har alle det i ny og næ, og de dårlige tanker vil forsvinde som dug for solen. Sådan er det i alle livets facetter, hvis du kæmper mod noget i dig selv eller nogen, vil det/den naturligvis kæmpe tilbage. Hvis man bliver angrebet, vil man naturligt nok beskytte og forsvare sig. Hvis du derimod har en åben og lyttende tilgang til dig selv og andre, så vil de modsvare denne åbne tilgang, og det vil være mere løsningsorienteret. Accept kan altså være vejen til, at dine svagheder opløses, eller bliver ubetydelige.

Hav´ dit fulde fokus på dine styrker. Vi har som sagt, større tendens til at komme i flow, når vi bruger vores styrker. Vi lærer også bedre, når vi bruger vores styrker, der er ligesom en sund grobund og åbenhed for indlæring her. Vores sanser og indtryk er stimulerede.

Jeg læste på et tidspunkt en artikel, hvor overskriften lød “Du må ikke være dig selv utro”. jvf. ovenstående, hvor der står, at man skal være tro mod sig selv og sine styrker. Den handlede om, at du skal huske at lytte til dig selv, og være opmærksom på dig selv, og ærlig. Du skal ikke gøre noget, som strider imod dine egne overbevisninger, og som er et overgreb på dig selv. Lever du i overensstemmelse med dig selv, eller er du dig selv utro..? Hvad har DU lyst til ? Følger du bare strømmen ? Jeg tror, mange glemmer at mærke efter, og så kan man komme i uoverensstemmelse med sig selv. Hvis de ting du gør, hele tiden er for andres skyld, så mister du dig selv. Du føler måske ikke, du får tilsvarende tilbage, og det gør dig nedtrykt og negativ. Husk at glæd dig selv. Det vil aldrig gøre dig skuffet. Ærlighed er en undervurderet egenskab over for dig selv og andre. Ærlighed går ikke ud på, at svine andre til eller nedgøre andre, og gøre sig selv bedre, så er det misforstået. Det går ud på, at du ærligt fortæller, hvordan du har det med tingene, udfra et neutralt og ikke dømmende perspektiv. Ærlighed giver dybde og forståelse. Ens beskyttelsesfilter er skrællet af, og det giver en autencitet, at man kommer ind bag facaden. Det gælder både i forhold til dig selv, og i forhold til andre. Man møder sig selv og andre på et dybere plan.

Ifølge ophavsmanden til Positiv psykologi Martin Seligman, er der universelt set 24 styrker uanset din baggrund eller fødested. Du kan have de enkelte styrker i mere eller mindre grad, men der vil være 5 af dem, som ligger i toppen hos dig, og som er dine topstyrker eller signaturstyrker, som de også kaldes. De er dig, og du er dem.

Website til testen udviklet af Martin Seligman og Christopher Peterson.

Find dine styrker          Testen er gratis

Vær ærlig i dine svar. Du snyder kun dig selv. Testen kan give dig en kvalificeret pejling af, hvad dine topstyrker er, men læg også mærke til i din dagligdag, hvor dine styrker er, hvad der gør dig glad og opstemt, hvad du har succes med, hvad der giver dig energi, hvad du føler dig tiltrukket af, og som du næsten ikke kan lade vente til i morgen med at gøre, og hvilke behov du drages af. Gør herefter mere af det.

Styrkerne er ikke nødvendigvis let aflæsbare i hverdagen. Det er ikke de overordnede ting, du gør, men mere en dybereliggende egenskab, som kommer til udtryk i en given aktivitet, og som kan komme til udtryk i mange forskellige aktiviteter.

Jeg kan afsløre, at testen gav mig følgende resultat:

1. Videbegær
2. Værdsættelse af det smukke og sublime
3. Nysgerrighed og interesse for verden
4. Taknemmelighed
5. Selvkontrol og selvbeherskelse

De følgende 19 styrker følger også, i en rækkefølge i forhold til deres tilstedeværelse i dig.

Jeg kan nikke meget genkendende til disse 5 styrker, og synes det er meget sigende i forhold til min person. Jeg har med disse styrker, fået en større forståelse af mig selv. Mine dårligste styrker eller svagheder, kan jeg også nikke meget genkendende til 🙂 Det er godt, at kende ens svagheder.

Pas på!! Styrkerne kan også blive overeksponeret-en downside, hvis de overdrives. Sådan er det med alting, alt med måde. Alt overdrivelse er skidt.