Jeg har lige set programmerne ” En kur der dur ” på TV2 Viaplay. Her tester man de populærer slankekurer, der er på markedet – Juicekuren, LCHF (Low Carb High Fat), Stenalderkuren/Palæokost, 5:2 kuren og Dukan kuren. Det var rigtig spændende, som uddannet kostvejleder og slankekonsulent, at se testpersonernes resultater, feedback og forløb. Kurerne bliver vurderet af en ernæringsterapeut og en læge, og det var helt tydeligt 5:2 kuren, som de vurderer, som den bedste af kurerne, hvis de skulle vælge en, i forhold til ernæringen i kuren og resultaterne. Deres argument er, at man lever forholdsvis normalt, men sundt de 5 af dagene, og kun skal leve efter specifikke regler de 2 af dagene, hvor man kun som kvinde må få 500 kcal og som mand 600 kcal. Det er sundt ikke at overspise, og at faste engang imellem. Fasten kan rense kroppen for inflammatoriske tilstande (betændelsestilstande), og blev brugt meget af vores forfædre, som en udrensende og helbredende kur. Det er altså ikke kun et religiøst ritual, men har en beviselig gavnlig effekt. Det er okay at føle sult, ikke at du skal sulte dig selv, men det er godt at komme derhen, hvor du rent faktisk mærker fysisk og ikke mentalt, at du har brug for mad. Den ene af testpersonerne på denne kur, udtrykte også, at han havde det meget bedre, de dage han fastede. Hans rygsmerter blev minimeret, og han kunne løbe. En gennemgående ting testpersonerne udtrykte var, at de fik meget mere energi, når de spiste sundt, og ikke indtog sukker og andre hurtige kulhydrater. En af personerne udtrykte også, at hun følte sig meget mere ren indvendig. Det er også de erfaringer, jeg selv har, ved at have ændret livsstil.
Jeg er i princippet meget imod slankekurer, og har aldrig selv været på én. Som regel er kuren meget ufleksibel og kortvarig, og jeg synes ikke det nytter noget, at du er på kur i en kort periode, for herefter fuldstændig at glemme igen, hvad det er, du spiser. At holde den gode sunde form er en livsstil, og ikke et her og nu mirakel, som holder hele livet. Jeg har også erfaret, at det er meget psyken, man skal have styr på og ikke maven, før man kan lykkes med en ny livsstil. Dit hoved vil have mad, førend din mave vil. Du kan ikke tænke dig sund, men du kan mærke dig sund. Discipliner dit sind, som professor Snape så rigtigt siger i Harry Potter. Du skal kunne kontrollere dit belønningscenter og din gammelhjerne. Du skal forstå mekanismerne i din krop og hjerne, før dette vil en kur være som en straf for dig, det er ikke lystbetonet og glæde, det udspringer af. En ny livsstil og motivationen til det, skal ikke komme som en ydre faktor, noget du bør, men det skal komme indefra, fordi du mærker en glæde ved det, og du får det bedre.
Stillesiddende arbejde og livsstil giver meget rastløshed og hermed trang til at spise. Når du mærker en trang til at hyggespise, så flyt dit fokus, bevæg dig, gå en tur, eller lav noget der optager din fulde opmærksomhed og koncentration. Det er sjovere og også meget mere sundt at spise, når du rent faktisk er sulten. Hos mange er det meget sjældent, at vi mærker sult. Vi når simpelthen ikke til det stadie, hvor vi rent faltisk har brug for mad. Inden da er der for længst fyldt et måltid på. Hvis du er hyggesulten, så prøv med nogle frosne bær. De tager tid at spise, er dejlige friske og fyldt med vitaminer. Du kan også tage et glas isvand, hvilket er dejligt forfriskende, og fylder i maven, eller et tyggegummi med god smag. Mange synes det er kedeligt og fanatisk, at man ikke må snacke, og spise lige hvad man vil, men det er en afhængighed, og når man har prøvet, hvordan man kan have det, så ønsker man ikke at vende tilbage til det usunde liv. Så føles det som en straf, at spise det usunde, fordi det føles, som om du forgifter kroppen, når du er blevet afgiftet. Mange tror fejlagtigt, at man straffer sig selv ved at spise sundt.
Man kan nemt falde tilbage i gamle mønstre, hvor gammelhjernen styrer igen. Så for at holde den sunde livsstil, skal du virkelig have mærket, hvilken forskel det gør for dig, så du ikke ønsker, at det nogensinde skal være anderledes igen. Det skal indprintes i din hukommelse og hjernebark, så det altid vil ligge intuitivt i dit hoved, når gammelhjernen prøver at overdøve. Den er den første del, der blev udviklet i vores hjerner, og er i store dele et levn fra en gammel tid, hvor det galt om, at hamstre så meget forråd som muligt, og spare på krafterne. Den er primitiv og gammeldags, men ikke desto mindre har den stadig en meget stærk magt. Den styrer vaner, som er nedgroet gennem generationer, så det kræver disciplin at være vedholdende, og en stærk sund fornuft, for at overhøre ens urmekanismer. Det tager generationer at ændre evolutionen, og for vores hjerne at finde ud af, at vi arbejder under helt andre forhold nu. Husk på glæden ved at føle dig sund, og at du ikke vil styres af en indre urmekanisme, som elsker frygt, negativitet og bekymring for morgendagen, men at det er dig, som moderne rationel tænkende menneske der styrer. Motioner hvis du har glemt, hvor godt det er, og hvor godt man får det. Det sætter hjernen ud af spil, og får den til at stoppe med at fortælle dig, hvor hårdt du har det, at du fortjener at blive belønnet med søde sager. Den, hjernen kan faktisk blive rigtig glad for det, det tager den bare lidt tid og regelmæssighed, at finde ud af det, og få omstruktureret gamle vaner og tankemønstre.
Hvis du vil tabe dig, skal du både have kosten og motionen med. Det hjælper ikke bare at tage den ene del. De hænger uløseligt sammen. Vi sidder for meget stille, i forhold til de mængder vi indtager. Hvis du bevæger dig mere, kan du også indtage mere. Det er et simpelt regnestykke. Du kan på den måde spare lidt op ved ekstra bevægelse. Motion giver dig også mere klarhed i hjernen, og regulerer din appetit, så du vil også bedre kunne kontrollere, dine behov for at spise usunde snacks. Du skal have pulsen op, så det hjælper ikke nævneværdigt med en stille og rolig gåtur, men det er bedre end at sidde stille selvfølgelig. Husk dog på, at vi ved løb og hop, støder 5 x vores kropsvægt på vores knæ, så måske skal du starte med en anden motionsform i starten. Hvis du indtager mere, end hvad du forbruger af energi på en dag, vil du tage på, og det modsatte hvis du indtager mindre, meget logisk. 1 kg ren fedt svarer til 9.000 kcal, så hvis du vil tabe et kilo pr.uge, skal du indtage 9.000 kcal færre pr. uge. Det er ikke sundt at sulte sig selv, da kroppen har et basalt behov for at fungere, så vægttabet skal tages i små bider i forhold til dine omstændigheder, og det kan være at et kilo pr. uge er for meget for dig.
Grove fødevarer mætter mere, end fint forarbejdede fødevarer. Grøntsager mætter mere end frugt, og proteiner mætter mere end kulhydrater, men pas på med ikke at overdrive proteinerne, det kan have konsekvenser for dine nyrer. Hvis du ikke motionerer nævneværdigt, må du højst indtage 1g protein pr. kg kropsvægt pr. dag. Intervallet ligger fra 0,8 g-1,7 g pr. kg kropsvægt i forhold til, hvor inaktiv du er i den lave ende med mindst indtag af protein, eller hvor intensivt du træner.
I recently could not keep without saying many thanks in the bottom of my heart after reading this website that is awesome!
Thank you so much 🙂 I am so glad to hear that.
I recently couldn’t keep without saying thank you from the underside
of my heart after scanning this awesome blog!
Just beneficial data is provided by this website and that I
am checking to it this instant! Thankyou folks!
I simply couldn’t keep without saying many thanks from the underside of my heart after looking over this blog
that is brilliant!
This blog provides only important info and I am subscribing to it this instant!
Thankyou folks!
Stunning! That you don’t come by information such as this
simply and that I am not so ungrateful! Keep it-up people!