“Tillid er magisk – Du blir´hvad du tænker”

Du styrker både dig selv, men også andre, ved at udvise tillid til dig selv, dine omgivelser og andre.

Tillid åbner dine celler. Cellerne responderer positivt på tillid. Forskning har vist, at vores celler udpræget styres via cellemembran og omgivende miljø, og ikke af kernen hvor dit genmateriale-DNA ligger, som det hidtil har været antaget. Kun 1% af sygdomme kan være nedarvet via gener, resten er fra miljøpåvirkning udenom cellerne.

Der sendes så mange beskeder via cellemembranen fra miljøet udenom cellerne og ind i cellerne. Derfor har du langt hen af vejen også en kæmpe indflydelse på, hvilke signaler der sendes rundt i kroppen og til dine celler. Er du afslappet og positiv omkring tingene, vil det afspejle sig positivt på dine celler, som vil påvirkes af et sundere miljø. Cellernes sundhed er meget afhængige af, hvordan du reagerer på dit omgivende miljø, hvordan du tolker din situation. Har du tiltro til situationen, kan du skabe sunde og raske celler, som er åbne for forbedring. Har du mistro og er frygtsom, vil dine celler reagere negativt og være lukkede for helbredelse. Dette er årsagen til, at man kan tale om en placeboeffekt. Placebo vil sige, at du får en medicin, som angiveligt skulle virke på din sygdom, men medicinen du får er en snydemedicin uden aktivstoffer, og har ingen effekt, men fordi du tror på det, at du får den rigtige medicin, vil du opleve bedring. Dine celler vil ved din tiltro være åbne og modtagelige for din egen healingsprocess. Det samme kan være tilfældet, hvis du har meget tiltro til din læge. Han eller hun kan ændre din indstilling så meget, at du får det bedre. Tro kan flytte bjerge, som man siger. Meget sygdom starter altså i vores sind og hjerne.

Du kan tænke dig rask, eller du kan tænke dig syg. Det er dit valg. Du blir´hvad du tænker!

og hvad du spiser! Dit sind og din næring påvirker cellernes omgivende miljø.

Din hjerne og nervesystemet lever stort set udelukkende af kulhydrater som brændstof. Derfor vil du opleve, når du er stresset eller følelsesmæssig påvirket på anden vis, at du får en uhyre trang til hurtige kulhydrater, hurtig brændstof til hjernen. De langsomme, komplekse og langt sundere kulhydrater, som rugbrød og havregryn for eksempel, tager for lang tid at processere om til brændstof som hjernen kan bruge, da de skal spaltes ned til mindre partikler. Derfor tyr vi ofte til usunde kulhydratholdige fødevarer, som kage, slik og sodavand, som er lette og hurtige at optage, når vi er pressede. Både når vi presser os selv, eller reelt er presset udefra. Hvis hjernen ikke får den brændstof, den skal bruge, bliver vi ukoncentreret. Hjernen kræver en del brændstof, når vi sidder ved computeren, og arbejder med ting, som er krævende for vores tankevirksomhed. Derfor får vi tit en stor lyst til at snacke, når vi sidder og koncentrerer os ved computeren, og det vil ofte være hjernens favorit vi indtager – hurtige kulhydrater og ikke gulerødder.

Hvis du generelt bare går og stresser dig selv i dagligdagen med alverdens tankevirksomhed og bekymringer, vil du også opleve denne kulhydrat craving. Stressende eller krævende tankevirksomhed vil kræve hurtig brændstof. Tænk over det, og  prøv så, at skab mere ro i dit hoved, så du ikke indtager så store mængder hurtige kulhydrater, da energiindtaget vil blive meget større end det reelle energiforbrug.

Hvis du er aktiv med din krop, vil du opleve, at denne craving stort set forsvinder, da det nu ikke kun er din hjerne og nervesystem, som er beskæftiget. Din krop efterspørger langt mere komplekse og langtidsholdbare måltider, når den er aktiv, ikke de hurtige løsninger, og du vil langt nemmere mærke, om du reelt er sulten, eller om det kun er din hjerne, som savner brændstof.

Din krop forbrænder og forbruger også andre energikilder som fedt og protein, den vil derfor have langt flere depoter at tage fra. Hvis du gerne vil af med fedtdepoter, kan du altså ikke tænke dem væk, de skal arbejdes væk med kroppen. Kom væk fra computeren og andre stillesiddende sysler. Hvis du sidder meget stille, vil du indtage flere kalorier, end du forbrænder, da hjernen snyder dig til at tro, at du hele tiden er sulten, og du vil ikke i samme stil forbrænde fedt.

Mange har den opfattelse, at det er lægen, som skal kurere dem. Det er i hvert fald ikke dem selv, som har et ansvar for det. De læner sig tilbage, det er lægens job. Men det er din krop, det er dig, som kan styre den mentalt og fysisk, og mærke den, hvordan skal lægen kunne gå ind og have indflydelse på det… Det er dig, der har hovedansvaret for din egen krop og psyke. Lægen kan give dig nogle værktøjer, men han kan i mange tilfælde ikke kurere dig, hvis du ikke selv er deltagende og aktiv samarbejdspartner. Lægen er i princippet ligeglad med dig, han vil gerne prøve at hjælpe dig qua hans fag, men hvis du ikke tager imod, vil han ikke gå igennem ild og vand, for at få dig til at forstå alvoren. Din sygdom er ikke hans personlige problem, men jeg håber virkelig, at du ser det som dit eget personlige problem og ikke lægens. Det er ligesom læreren i skolen, hvis du ikke hører efter og lærer noget, så er læreren i princippet ligeglad, og det er din egen skyld, at du forspilder dine chancer. Læreren gider ikke blive ved med at prøve at råbe dig op, hvis du er ligeglad. Det var lige før, at det var de bedste lærer, som ikke hele tiden prøvede med vold og magt, at få dig til at forstå, at du skulle høre efter og lave noget, og som blev arrige, hvis du ikke gjorde eller ikke lavede dine ting. Disse arrige lærer gjorde bare, at du troede, at du lavede tingene for deres skyld og egentlig ikke for din egen lærings skyld. Hvis læreren i princippet var ligeglad med om du lærte noget, så kunne det være, at du selv slog øjnene op, og selv tog ansvar for din læring. Det samme er tilfældet med din krop. Den er ikke din læges ansvar, den er dit. Du gør ikke, hvad lægen siger, som et lille barn, for at please din læge, men du gør det for dit eget helbreds skyld. Husk det. Det er dig selv, der er i centrum.

Det er skræmmende, hvor passive vi er blevet, eller måske altid har været, med vores eget ve og vel. Vi er meget aktive i, hvad der sker omkring os, men langt fra hvad der sker indeni os, hvilket måske er langt mere vigtig, så vågn nu for guds skyld Op!!! 🙂

Der er så mange ting, vi kan gøre selv i forhold til sygdom, så mange forbyggende muligheder, som ikke behøver at være specielt anstrengende, men vi venter ofte på den sidste løsning – medicinen. Medicinen ER vores sidste løsning, både når det gælder fysiske, men også psykiske lidelser, men mange ser den som den første. De kan i hverfald ikke gøre noget op til, for at forhindre deres situation… Det er en meget ansvarsløs holdning.

Medicinen er brandslukning, det er krisefasen, og et stadie vi ikke afslappende, skal lade os opholde os i. Måske vi skulle studere nærmere, hvorfor vi er havnet i krisefasen, og ikke affinde os med bare at være der. Vi skal stille nogle flere spørgsmål til os selv, se hvad vi kan lære om os selv, og ikke hele tiden peje pilen ud på andre. Vi skal turde kigge på os selv, og se på vores egne fejl, begrænsninger og mangler, og lære af dem. Vi er ikke perfekte, og har meget at lære om os selv. Når man først begynder, finder man ud af, at der er et hav at lære, og når man lærer mere om sig selv, lærer man også på magisk rigtig meget om andre, som man måske aldrig rigtig har forstået. Vi skal tage tyren ved hornene inden skaden sker. Vi skal over i forbyggelsesfasen, og være gode ved os selv på daglig basis og selv tage ansvar.

Lad ikke dit hoved køre friløb. Stop op engang imellem og fokuser 100% på en given opgave, som betyder meget for dig, eller som du har lidt svært ved at komme igang med og fokusere på. Giv dig selv 5 min., hvor du udelukkende koncentrerer dig, og tænker på en opgave, som du har udskudt, fordi du ikke lige ved, hvordan du skal gribe opgaven an, eller du synes det kræver for meget af dig. Tit flyver vores tanker rundt, så vi er ufokuserede, og det hele eller den givne opgave virker uoverskuelig, men prøv at tøjle dine tanker, og snævre dem ind til at fokusere på 1 punkt. Du har rigtig meget viden, gode idéer, løsninger og energi, når du kun skal koncentrere dig om én ting. Det giver meget god mening, at hvis du prøver at lave eller tænke på 5 forskellige ting på en gang, selv bare 3, bliver du både meget forvirret, men du begrænser også meget, den kapacitet du har til at løse/ udføre den enkelte opgave. Du bliver drænet, inden du overhovedet er gået igang. Når dit fokus mentalt er 100% på én opgave, vil du pludselig indse, hvor enkelt det er for dig at løse den givne opgave. Du ved pludselig, hvordan du skal starte, og hvad du skal gøre først, og resten kommer til dig imens. Det synes pludselig så lige til, og du får mange gode løsningsforslag til, hvad du skal og kan gøre. Du vil undre dig over, hvordan du har kunnet synes, at opgaven var så svær og uoverskuelig, og at du har gået og udskudt den, og irriteret dig over det så længe.

Inden du skal ud at løbe foreksempel, så prøv i 5 min. inden, at tænk på, hvad det plejer at give dig af velbehag og gode følelser bagefter og under aktiviteten. Tænk – Yes. Forstil dig og mærk mentalt, se det i dit indre for dig, hvad der sker i din krop af gode ting, hvordan din krop bliver renset for affaldsstoffer, hvordan din hud bliver iltet og renset, hvordan din muskulatur, knogler og immunforsvar bliver styrket og iltet, og hvordan du oplever mere glæde og gejst, færre skavanker, samt hvordan du kommer til at se ud og føle dig på sigt.

Du kan også forstille dig, hvad der kommer til at ske, hvis du ikke foretager dig aktiviteten. Det kommer an på, om du er mest motiveret af at tænke på, hvilket punkt du gerne vil bevæge dig hen imod, hvad du gerne vil opnå, eller hvilket punkt du gerne vil væk fra, hvad du frygter.  Din hjerne responderer i forhold til, hvad du tænker. Du bliver, hvad du tænker, kan man sige. Hvis du tænker positivt om en aktivitet, at den vil få dig nærmere dit ønske, eller længere væk fra din frygt, vil det være nemmere for dig at foretage aktiviteten. Se indre billeder for dig, hvad du ønsker eller frygter.

Indstil dig mentalt først, specielt hvis du ikke lige higer for at gøre den givne aktivitet, men mere gør det af pligt end af lyst. Visualiser f.eks. som før, at du løber, hvordan din krop bevæger sig, hvor dejligt det føles at være ude i naturen og i den friske luft, hvordan sveden pibler frem som cadeau til dine anstrengelser, og på hvor dejligt du plejer at få det efterfølgende, og måske også imens du gør det, og hvilken ro du har i kroppen efterfølgende. Tænk på hvor meget godt det gør for dig, hvormeget tættere du kommer på at få den krop, toning eller fysiske form du ønsker dig, og hvilke gode følelser du får af det. Forestil dig disse gode ting. Tænk at du gør noget rigtig godt for dig selv, som du aldrig vil fortryde. Fokuser på alt det positive ved den forstående aktivitet, istedet for at tænke, at det bliver rigtig hårdt, jeg kommer aldrig igennem, jeg må gøre det på et andet tidspunkt, hvor jeg måske har mere energi, jeg har ikke tid, min to do liste er for lang, jeg vil hellere bruge tiden på noget andet, det er tidsspild. Man kan helt mærke, hvor drænet og demotiveret man bliver, bare når man læser det. Aktiviteten vil som oftest give dig energi, husk det, hvor det ikke at gøre det, vil dræne dig, irritere dig og ærge dig. De negative tanker er blot tankespind, undskyldninger, hjernen der prøver at snyde dig,  og ikke nødvendigvis realiteter.

Du kan mentalt forberede dig, ved at visualisere, til alle aktiviteter. Når du laver aktiviteten, vil den hermed virke bekendt, da hjernen har set situationen for sig allerede, og har overvejet forskellige scenarier. Når du mentalt forbereder dig, vil din hjerne sætte gang i de motoriske enheder og nervebaner, du har brug til din aktivitet, og du vil være mere fokuseret og klar på opgaven fra starten af, og have mere gejst og gåpåmod til udførelsen.

Tøm hovedet når du løber eller går. Det er ikke hovedet, som er ude at løbe/gå, men din krop, så fokusér på det du er igang med, og mærk din krop for hver en bevægelse. Du skal ikke tænke, at nu flytter jeg mine ben og arme sådan og sådan, men mærke intuitivt den glidende bevægelse i hele kroppen. Du skal ikke holde fast i tanker. Hvis der kommer en tanke, skal du ikke studere den, analysere og gruble, men lad den glide ud, og lad dit hoved få helle og et hvilerum, nu er det kroppen der arbejder. Det bliver meget mindre hårdt for dig, specielt løb og andre intensive aktiviteter, når du gør det autonomt, flytter dine ben uden at tænke nærmere over det. Du kan godt fornemme dine omgivelser og din bevægelse, men du skal ikke bide dig fast i nogle bestemte indtryk, du skal lade dem glide igennem dig, så du ikke sender impulser til hjernen, som den vil bearbejde og forstyrre dit løb med. Hvis din hjerne styrer dit løb, vil den genere dig, fortælle om ikke du har ondt der og der, og om det ikke lige er rigelig hårdt, det du har gang i, og at du har frygtelig langt igen før du er i mål. Du mister helt pusten og energien, ved alle de fortællinger hjernen kommer med. Kobl den nu fra, og lad din krop bestemme, hvad den har energi til. Hjernen skal bruges til det den er bedst til, planlægning, strategi, lære nye ting og deslige, og ikke til kropslige aktiviteter. Du skal lære at mærke, hvornår er det bedst, jeg kobler hjernen fra, hvornår har den ikke sin berettigelse, og gør blot mere skade end gavn. Prøv at tænk, når min krop arbejder, holder min hjerne fri, og når min hjerne arbejder, holder min krop fri. Det giver meget mere balance, og din hjerne vil være superglad for et pusterum. Den er ofte på overarbejde modsat din krop. Det er måske derfor i vores nutidige samfund, at det ikke er vores kroppe længere, som bliver slidt op, men vores hoveder 🙂

En løbetur kan være helt meditativ, hvis du tømmer hovedet og fokusere på kroppen (ikke med hovedet, men intuitivt).  Lige pludselig har du løbet en distance uden at tænke over det. Du ved næsten ikke engang, hvordan du er kommet fra A til B. Det hele har været tidsløst, og er gået forbavsende legende let. Det er hjernen, som registrerer, når noget føles hårdt, så hvis den er sat ud af spillet, vil du have meget mere råderum. Du skal derfor også kende din rute, så du ikke skal til at beslutte for og imod, at du skal løbe den ene eller den anden vej undervejs.

Hvis det er svært at tømme hovedet, så prøv at mærke dit åndedræt, og hav det som dit anker. Prøv at mærke efter, om det er dit hoved, som er på spil. Fortæller hovedet dårlige historier, så hæft dig ikke ved dem, giv dem ikke plads, lad dem fordampe og sive ud, og flyt fokus ned i kroppen.

Når du løber, går og bevæger dig intuitivt, kan der komme nogle pludselige indskydelser til dig. Disse er ikke at forveksle med den dårlige tankestrøm, som er analyser. Disse indskydelser kommer, som ud af det blå fra din underbevidsthed. Man kan kalde det dagdrømmeri. Det er beskeder og bearbejdninger fra din underbevidsthed. Den har behandlet nogle indtryk, som den har modtaget fra dig, og sender dig nu information og idéer om gode muligheder og løsninger. Du kan lige pludselig få en indskydelse, at det her skal jeg bare gøre eller prøve,  det her er den rigtige løsning eller mulighed jeg har søgt, eller måden jeg skal handle på fremadrettet. Tit får du bedre svar, når du lader det komme til dig intuitivt, istedet for at gruble over en løsning, hvor der både er en masse for og imoder. Det er derfor, man har hørt mange sige, at de har fået de bedste idéer, når de bare har gået en tur, hvor den analyserende hjerne har været koblet fra. Disse indskydelser er hermed ikke nogle, du skal prøve at slippe af med, når du løber eller bevæger dig. Du kan tydeligt mærke forskel, om det er dagligdags analysetanker der dræner dig, eller intuitive indskydelser som giver dig energi, og bare får dig til at glemme at du løber.

God fornøjelse! 🙂