Disse proteinbarer har jeg lavet flere gange. De er nemme at lave, og de smager bare bedre end en købeproteinbar. De har ikke en mærkelig eftersmag, men smager friske. De er ret kompakte i konsistens, og man behøver ofte kun et lille stykke, for at føle sig mættet.

(ca.20)

200 g frosne hindbær

150 g chokolade 70-85 %

4 spsk. kokosolie

250 g proteinpulver

375 g dadler uden sten

100 g nøddemel eller groft hakket (mandel eller hasselnød)

100 g quinoa eller hirseflager (jeg bruger havregryn istedet)

1 tsk. havsalt

• Tænd ovn 170 grader.
• Giv hindbærrene et opkog, og smelt chokolade og kokosolie ved svag varme.
• Kværn dadler og nødder i foodprocessoren. Adskilt hvis det skal være nøddemel og ikke grofthakket.
• Rør alle ingredienser sammen til en masse med konsistens som sej karamel, og fordel den på en bradepande.
• Bag i 5-10 minutter, lad køle, og skær ud i barer.
• Læg mellemlægspapir imellem og opbevar dem i køleskabet.

Der findes et hav af gode guidede meditationer på youtube, bare prøv dig frem. Nogle stemmer er mere behagelige for dig end andre, så find den der passer til dit humør.

Body Scan:

Body Scan er en super god meditation. Du kommer hele kroppen igennem, får mærket hver en kropsdel, og får en større kropsbevidsthed. Det vil give dig en ro i kroppen, og en større grounding og ro på tankerne på sigt. Du vil komme mere i kontakt med din krop, og dine tanker vil ikke have magten over dig i samme grad. En følgevirkning af meditation vil være, at du ser tingene mere oppefra eller udefra om du vil. Dit perspektiv bliver større, og du ser tingene og dine tanker tydligere, og mere som en adskilt del fra dig selv. Du vil opdage, at dine tanker lever deres eget liv, som de gerne vil have, at du bliver en del af, men det er vigtigt og en åbenbaring, at finde ud af, at du kan træde ud af dine tanker. Du vil være som en tilskuer, til det der foregår inden i dig. Du vil ikke være virvlet ind i dramaerne inden i dig, og i dine følelsers magt i samme grad. Du vil føle, at du har en frihed til at vælge, hvordan du vil have det, eller i hvert fald en frihed til at vælge, hvordan du vil agere og reagere på dine følelser, og hvor meget de skal fylde i dig og betyde. Hvis du skulle føle dig trist, ked af det, eller frustreret, så vil du blive bedre til at se på dine følelser, undersøge dem og forstå dem, og måske sidde på tilskuerrækkerne imens de passerer igennem dit system. Følelserne skal ikke bekæmpes men accepteres, for at de ikke overmaner dig, og styrer dit liv.

Ofte vil en bodyscan vare enten 20-25 min. eller 40 min. 20-25 min. vil have en fin indvirkning på dig på sigt. Alt over 12 min. er beviseligt gavnligt og resultatgivende. Hvis du har svært ved at slippe tankerne og komme ind i meditationstilstanden, så kan det være 40 min. er bedre for dig. Prøv dig frem. Find et sted hvor du føler ro, og ikke bliver forstyrret. Et sted som er behageligt at være og roligt. Gør det gerne samme tidspunkt på dagen og samme sted, da kroppen vil være indstillet på, hvad der skal ske. Meditationsvejledninger siger, at ved solopgang og solnedgang er meget optimale tidspunkter, da der er et specielt lys, og en speciel ro og stemning i overgangen fra dag til nat, og fra nat til dag, men det kan være svært at efterleve. Prøv at undgå at falde i søvn. I en meditation skal du være bevidst.

Åndedrætsmeditation:

Sid rank og behageligt på en stol med god rygstøtte. Knæene skal være 90 grader. Hvis fødderne ikke kan nå jorden, så læg en pudde eller et tæppe under. Hænderne skal hvile på lårene med håndfladerne op mod loftet. Luk øjnene og træk vejret ind gennem næsen og ud gennem munden. Fornem din vejrtrækning hvordan den går igennem din krop, hvordan din brystkasse og mave hæver og sænker sig. Mærk din vejrtrækning, du skal ikke tænke på den. Din vejrtrækning er dit anker, og du skal blot fornemme og mærke, hvordan vejrtrækningen ilter dit system og kommer ud til hver en lille celle. Hvis tankerne forstyrrer dig, så er det okay, det er naturligt. Du skal blot stille lade dem drive videre, og flytte fokus tilbage til åndedrættet igen. Lav denne øvelse i et kvarter.

Meditation på hænder og fødder:

Se indlægget “Vær tilstede” under Mindfulness.

Mediter på stilhed, intethed og lyde eller objekter.

Sid som beskrevet ovenfor under åndedrætsmeditation. Start med at mærke din vejrtrækning. Fokuser på denne i 5 min. Udvid herefter din bevidsthed, og læg mærke til stilheden omkring dig. Fornem stilheden og rummet omkring dig, ikke selve det fysiske rum og objekterne omkring dig, men intetheden omkring dig. Stilheden og intetheden føles som ingenting, men er så gigantiske, universielle og uendelige. De har ingen afslutning, og vi glemmer deres storhed og vigtighed, da de fysiske ting og lyde stjæler opmærksomheden. Hvis der kommer nogle lyde, en fugl der fløjter, en bil eller andet, så registrer det blot uden at tænke over lyden, og vend herefter fokus tilbage til stilheden, som er imellem lydene. Fokuser på stilheden, intetheden og lydene i 5 min., og vend herefter fokus tilbage til dit åndedræt igen og fokuser på dette i 5 min. igen.

Istedet for stilhed, intethed og lyde, kan du også fokusere på en ting, foreksempel skyerne, et træ, en blomst, en sten eller en anden smuk ting. Fokuser først 5 min. på din vejrtrækning, og flyt herefter din opmærksomhed til tingen. Læg mærke til tingen, fornem dens form og stoflighed, uden at lade dine tanker fyldes med ting som, hvem har lavet tingen, hvorfor ser den sådan ud, hvem har plantet træet og blomsten, hvor kommer stenen fra og skyerne. Dette er uvedkommende. Du skal være åben overfor tingen og acceptere dens form og udseende. Du skal ikke lave noget om og være vurderende. Meditation er en ikke-vurderende tilstand, men en accepterende tilstand af din og tingenes situation. Der er ikke noget direkte mål, end blot at være med det, som er. Dette vil skabe ro i dine tanker, give hjernen et tiltrængt pusterum, og give den mulighed for at genoprette og skabe nye bedre nervebaner, og koblinger i centralnervesystemet.

Gå en Mindful tur:

Gå en tur hvor du er mindful. Fornem underlaget du går på, mærk luften og duftene, lyt til lydene og skeln enkeltlyde, som du måske ikke normalt ligger mærke til. Se på naturen, stien eller græsset, mærk hvordan dine fødder bevæger sig, og mærk hele din krop. Brug dine sanser og ikke dit hoved. Mærk hvad der er omkring dig, og hvad der er i dig. Omgivelserne og dig skal ikke vurderes, men blot registreres og fornemmes. Ved solopgang og solnedgang er der et helt specielt lys. Prøv at gå en mindful tur i dette lys, og mærk hvordan din krop åbner op og får ny energi eller lukker ned og finder ro, i takt med lysets kommen og gåen.

Spis Mindfuldt:

Ofte spiser vi uden at registrere det, hvordan maden er kommet fra tallerkenen og ned i vores maver. Vi har været et andet sted i tankerne. Vi tror, det er godt at multitaske. Spise med den ene hånd imens vi arbejder med den anden hånd. Vi mister vores fulde tilstedeværelse i begge af tingene, og det hele bliver noget rodet noget, som stresser os. Stress er symptom på manglende nærvær. Spis bevidst, vær bevidst om, hvad det er, du spiser. Tænk over hvad du har lyst til, istedet for at følge strømmen. Slå automatpiloten fra, og mærk efter. Spis din mad med glæde og nydelse, og brug dine sanser, når du spiser. Mærk efter, hvornår du er mæt, og hvornår du er sulten.

Når der er stille omkring dig og ingen forstyrrelser, så tag et stykke godt (gerne mørk) chokolade, et appelsinstykke, et æblestykke, eller noget andet som har en god mundret størrelse. Studer stykket, hvordan ser det ud, farve, tekstur, hvordan mærkes det. Put herefter stykket i munden, og tag dig god tid til at spise stykket, mærk konsistensen, smagen, formen, hvordan det ligger i munden, om man kan høre, at du spiser det, fornem hvordan din mund producerer spyt, og hvad der ellers er af fornemmelser. Tag dig tid til at fornemme alt omkring stykket, inden du synker det efter nogle minutter.

Vær mindful i din hverdag. Læg mærke til detaljer omkring dig og i dig. Vær tilstede i det du laver, og lad ikke tankerne overtage din opmærksomhed.

Jeg har lige set programmerne ” En kur der dur ” på TV2 Viaplay. Her tester man de populærer slankekurer, der er på markedet – Juicekuren, LCHF (Low Carb High Fat), Stenalderkuren/Palæokost, 5:2 kuren og Dukan kuren. Det var rigtig spændende, som uddannet kostvejleder og slankekonsulent, at se testpersonernes resultater, feedback og forløb. Kurerne bliver vurderet af en ernæringsterapeut og en læge, og det var helt tydeligt 5:2 kuren, som de vurderer, som den bedste af kurerne, hvis de skulle vælge en, i forhold til ernæringen i kuren og resultaterne. Deres argument er, at man lever forholdsvis normalt, men sundt de 5 af dagene, og kun skal leve efter specifikke regler de 2 af dagene, hvor man kun som kvinde må få 500 kcal og som mand 600 kcal. Det er sundt ikke at overspise, og at faste engang imellem. Fasten kan rense kroppen for inflammatoriske tilstande (betændelsestilstande), og blev brugt meget af vores forfædre, som en udrensende og helbredende kur. Det er altså ikke kun et religiøst ritual, men har en beviselig gavnlig effekt. Det er okay at føle sult, ikke at du skal sulte dig selv, men det er godt at komme derhen, hvor du rent faktisk mærker fysisk og ikke mentalt, at du har brug for mad. Den ene af testpersonerne på denne kur, udtrykte også, at han havde det meget bedre, de dage han fastede. Hans rygsmerter blev minimeret, og han kunne løbe. En gennemgående ting testpersonerne udtrykte var, at de fik meget mere energi, når de spiste sundt, og ikke indtog sukker og andre hurtige kulhydrater. En af personerne udtrykte også, at hun følte sig meget mere ren indvendig. Det er også de erfaringer, jeg selv har, ved at have ændret livsstil.

Jeg er i princippet meget imod slankekurer, og har aldrig selv været på én. Som regel er kuren meget ufleksibel og kortvarig, og jeg synes ikke det nytter noget, at du er på kur i en kort periode, for herefter fuldstændig at glemme igen, hvad det er, du spiser. At holde den gode sunde form er en livsstil, og ikke et her og nu mirakel, som holder hele livet. Jeg har også erfaret, at det er meget psyken, man skal have styr på og ikke maven, før man kan lykkes med en ny livsstil. Dit hoved vil have mad, førend din mave vil. Du kan ikke tænke dig sund, men du kan mærke dig sund. Discipliner dit sind, som professor Snape så rigtigt siger i Harry Potter. Du skal kunne kontrollere dit belønningscenter og din gammelhjerne. Du skal forstå mekanismerne i din krop og hjerne, før dette vil en kur være som en straf for dig, det er ikke lystbetonet og glæde, det udspringer af. En ny livsstil og motivationen til det, skal ikke komme som en ydre faktor, noget du bør, men det skal komme indefra, fordi du mærker en glæde ved det, og du får det bedre.

Stillesiddende arbejde og livsstil giver meget rastløshed og hermed trang til at spise. Når du mærker en trang til at hyggespise, så flyt dit fokus, bevæg dig, gå en tur, eller lav noget der optager din fulde opmærksomhed og koncentration. Det er sjovere og også meget mere sundt at spise, når du rent faktisk er sulten. Hos mange er det meget sjældent, at vi mærker sult. Vi når simpelthen ikke til det stadie, hvor vi rent faltisk har brug for mad. Inden da er der for længst fyldt et måltid på. Hvis du er hyggesulten, så prøv med nogle frosne bær. De tager tid at spise, er dejlige friske og fyldt med vitaminer. Du kan også tage et glas isvand, hvilket er dejligt forfriskende, og fylder i maven, eller et tyggegummi med god smag. Mange synes det er kedeligt og fanatisk, at man ikke må snacke, og spise lige hvad man vil, men det er en afhængighed, og når man har prøvet, hvordan man kan have det, så ønsker man ikke at vende tilbage til det usunde liv. Så føles det som en straf, at spise det usunde, fordi det føles, som om du forgifter kroppen, når du er blevet afgiftet. Mange tror fejlagtigt, at man straffer sig selv ved at spise sundt.

Man kan nemt falde tilbage i gamle mønstre, hvor gammelhjernen styrer igen. Så for at holde den sunde livsstil, skal du virkelig have mærket, hvilken forskel det gør for dig, så du ikke ønsker, at det nogensinde skal være anderledes igen. Det skal indprintes i din hukommelse og hjernebark, så det altid vil ligge intuitivt i dit hoved, når gammelhjernen prøver at overdøve. Den er den første del, der blev udviklet i vores hjerner, og er i store dele et levn fra en gammel tid, hvor det galt om, at hamstre så meget forråd som muligt, og spare på krafterne. Den er primitiv og gammeldags, men ikke desto mindre har den stadig en meget stærk magt. Den styrer vaner, som er nedgroet gennem generationer, så det kræver disciplin at være vedholdende, og en stærk sund fornuft, for at overhøre ens urmekanismer. Det tager generationer at ændre evolutionen, og for vores hjerne at finde ud af, at vi arbejder under helt andre forhold nu. Husk på glæden ved at føle dig sund, og at du ikke vil styres af en indre urmekanisme, som elsker frygt, negativitet og bekymring for morgendagen, men at det er dig, som moderne rationel tænkende menneske der styrer. Motioner hvis du har glemt, hvor godt det er, og hvor godt man får det. Det sætter hjernen ud af spil, og får den til at stoppe med at fortælle dig, hvor hårdt du har det, at du fortjener at blive belønnet med søde sager. Den, hjernen kan faktisk blive rigtig glad for det, det tager den bare lidt tid og regelmæssighed, at finde ud af det, og få omstruktureret gamle vaner og tankemønstre.

Hvis du vil tabe dig, skal du både have kosten og motionen med. Det hjælper ikke bare at tage den ene del. De hænger uløseligt sammen. Vi sidder for meget stille, i forhold til de mængder vi indtager. Hvis du bevæger dig mere, kan du også indtage mere. Det er et simpelt regnestykke. Du kan på den måde spare lidt op ved ekstra bevægelse. Motion giver dig også mere klarhed i hjernen, og regulerer din appetit, så du vil også bedre kunne kontrollere, dine behov for at spise usunde snacks. Du skal have pulsen op, så det hjælper ikke nævneværdigt med en stille og rolig gåtur, men det er bedre end at sidde stille selvfølgelig. Husk dog på, at vi ved løb og hop, støder 5 x vores kropsvægt på vores knæ, så måske skal du starte med en anden motionsform i starten. Hvis du indtager mere, end hvad du forbruger af energi på en dag, vil du tage på, og det modsatte hvis du indtager mindre, meget logisk. 1 kg ren fedt svarer til 9.000 kcal, så hvis du vil tabe et kilo pr.uge, skal du indtage 9.000 kcal færre pr. uge. Det er ikke sundt at sulte sig selv, da kroppen har et basalt behov for at fungere, så vægttabet skal tages i små bider i forhold til dine omstændigheder, og det kan være at et kilo pr. uge er for meget for dig.

Grove fødevarer mætter mere, end fint forarbejdede fødevarer. Grøntsager mætter mere end frugt, og proteiner mætter mere end kulhydrater, men pas på med ikke at overdrive proteinerne, det kan have konsekvenser for dine nyrer. Hvis du ikke motionerer nævneværdigt, må du højst indtage 1g protein pr. kg kropsvægt pr. dag. Intervallet ligger fra 0,8 g-1,7 g pr. kg kropsvægt i forhold til, hvor inaktiv du er i den lave ende med mindst indtag af protein, eller hvor intensivt du træner.

Værensmodus (being mode) er, når du er i din krop og med dine sanser og fornemmelser. Handlemodus (doing mode) er, når du er i dine tanker og med dine ord, handlinger og adfærd. Du kan komme fra handlemodus til værensmodus via meditation. Handlemodus er den ydre verden, hvor værensmodus er din indre verden. Selvtilliden ligger i din ydre verden, hvor selvværdet ligger i din indre verden. Se det som et træ, hvor rodnettet er dit indre – selvværdet, imens stamme, krone og det blomstrende er det ydre – selvtilliden. Du kan pudse dine kronblade nok så meget, men hvis du ikke har et solidt fundament og rodnet, så kan det være ligemeget. Du vil være nem at vælte omkuld i blæsevejr (metaforisk set).

Handlemodus er domineret af vanens magt og vores autopilot. Vi gør tit ting ubevidst, og som vi altid har gjort dem. Handlemodus er også styret af analyse, vurderinger, sammenligninger, målorienteret, problemløsninger, et ønske om at fixe situationer, og om at nå noget-forbedre noget, istedet for at være med noget. Når vi er i handlemodus, er vi fyldt med tanker om fortiden (minder, erindringer, forhåbninger, fortrydelser, ærgelser) eller fremtiden (planlægning, mål, ønsker, drømme, bekymringer ), og evt. dømmende tanker om os selv eller andre. Vi accepterer ikke situationen, den skal laves om, vi skal ændres eller andre skal ændres. Tingene og personligheder er ikke gode nok, som de er. Vores tanker kører rundt også kaldet ruminering, for at finde mulige løsninger. Værensmodus er derimod en tilstedeværelse og bevidsthed i nuet. Vi er nærværende, i det vi gør. Vi accepterer tingenes tilstand, og udviser venlighed over for os selv og andre. Vi er groundet i nuet, og vores tanker flyver ikke rundt omkring, og prøver at løse alle situationer, efter vores overbevisning og vores verdensbillede. Verden ser ud på forskellig måde, alt efter hvem der kigger på den. Prøv at vær forstående over for andre verdensbilleder og accepterende. Det giver dig en venlig og rolig tilgang til tingene, og giver dig mindre stress, ikke at skulle prøve at løse alting efter det billede du har. Når du er i værensmodus, er du dit sande jeg, du tænker og handler bevidst. Værensmodus giver dig glæde og ro i krop og sind.  I handlemodus skaber du en rolle til dig selv, som passer til situationen. Du er ikke bevidst omkring dine tanker og handlinger, og handler ubevidst og automatisk. Det er stressende, og du mister din situationsfornemmelse og overblikket. Du er fraværende og ikke i værensmodus, når du er i fortid eller fremtid, dømmer dig selv eller andre! Lev med Vær-dig-hed.

Du kan skabe nærvær for dig selv, ved at fokusere på dit åndedræt, dine kropsdele, eller brug dine sanser – lugt, føle, smag, lyd og syn. Bliv opmærksom på din tankestrøm, og kig på dine tanker, istedet for at gå ind i dem, bliv bevidst. Accepter det der er. Når du bruger din krop, fjerner du fokus fra dine tanker, derfor skaber bevægelse mere klarhed i hjernen og plads til idéer. Du stopper din ruminerings tendens-tankestrøm ved bevægelse. Brug dit oplevende selv istedet for dit huskende selv. 80% af det vi gør, gør vi automatisk pr.vane-ubevidst. Se tingene med nye øjne, et barns øjne, nybegynders sind. Det giver en helt anden oplevelse til tingene. Vær ikke forudindtaget og dømmende, hverken over for dig selv eller andre.

Der er en tendens til, at vi er meget i vores ydre verden. Vi vil gerne tænke og handle os ud af situationer. Vi tror ikke, vores krop kan bruges til noget, andet end som energidepot. Gamle traumatiske oplevelser og blokeringer kan forløses, hvis vi bruger vores krop og mærker efter her. Vi kan ikke tænke eller handle os ud af disse situationer. Man skal ned og mærke efter i dybden. Hvorfor reagerer vi, som vi gør, nogle gange uhensigtsmæssigt. Svarene findes ikke i det ydre, de findes i dit indre. Tænk med dit hjerte istedet for din hjerne, hvis du søger svar. Hjernen vil have hurtige løsninger, kvik fixes, ydre stimuli. Den er løsningsorienteret, den sætter et plaster på, og så er det nok fint, det heler før eller siden. Men hjertet derimod har en dybere resonans, den indeholder en visdom og en indsigt, som ofte er overset. Hjernen og dit hoved indeholder viden, hvor din krop og dit hjerte er din visdom. Du kan sagtens have en masse viden, uden at være vis.

Mange tænker, det er forbudt, at føle sådan og sådan, så vi prøver at bekæmpe følelserne med hjernen, og sige at det er noget pjat, at føle sådan. Vi undertrykker dem og ligger låg på, indtil der en dag er så meget undertryk, at det hele eksploderer. Ingen følelser er forbudte. Det er vigtigt at forstå, hvorfor vi føler, som vi gør. Kig nysgerrigt på dine følelser, og søg hvad det er for mekanismer i din underbevidsthed, der får dig til at føle, som du gør. Gør din ubevidste adfærd bevidst, og forstå den. Dermed ikke sagt, at du skal eksplodere dine følelser ud over andre (handlemodus). Det er dig, der føler, som du gør, så DU skal kigge på følelserne og forstå dem, og formidle dem ud, når du forstår dem bedre, og de kommer fra et dybere mere afklaret sted (værensmodus). Tag udgangspunkt i dig selv (indre faktor), og ikke alle andre (ydre faktor). Du kan ikke ændre på andre, men du kan ændre på dig selv, og med tiden vil din tilgang og bevidsthed påvirke dem.

Bekymring, angst, negative tanker og kæmp eller flygt mentaliteten, lever i gammelhjernen. Når vi kommer i dårligt miljø, kan gammelhjernen blive aktiveret, og vores irrationelle handlemønstre som vi troede var fortid, kan komme op til overfladen igen. Vores svagheder ligger og lurer, og prøver at få os ned med nakken, hvis vi ikke er på vagt, og bevidste om vores handlemønstre. Ved meditation kan du skabe mere kontakt til dine frontallapper, som ligger bag panden. Frontallapperne er menneskets sidste udviklede del af hjernen, og her er centeret for rationel tænkning, overskud og kreativitet blandt andet. Du kan påvirke din hjerne og dine gener, samt dine efterkommers gener, ved den måde du agerer på, dine vaner og attituder, også kaldet Epi-genetisk påvirkning. Der er lavet en kortlægning af lykke, som 50% genetisk påvirkning, 40% attitude og 10% som omstændighedernes påvirkning. Så lykke kommer med den forklaring indefra og ikke fra ydre omstændigheder.

Positiv psykologi har meget fokus på styrker. Hvad er dine topstyrker ? og hvordan bruger du dem optimalt ? Når du bruger dine styrker, trives du bedst. Hvornår er det, det hele kører smurt for dig ? Hvornår er det tingene lykkes ? Hvad er det unikke, der gør dig til dig. Det er samme princip Positiv psykologi bruger i virksomheder. Hvilke styrker er det virksomheden har? brug og fokuser på disse styrker, og gør dem tydligere for medarbejdere og dig selv. Man kommer ingen vegne ved at holde fokus på svaghederne, det er demotiverende. Fortæl de gode historier, og de vil få mere værdi og fylde mere. Der vil altid være gode historier at fortælle.

Som skrevet før, bruger vi vores topstyrker i krisesituationer. Det er dem, som får os ovenpå igen. De kan få os ud af depressioner. Derfor – kend dem og hav´ fokus på dem, det betaler sig. Svaghederne kommer i baggrunden, når vi fokuserer på vores styrker.

Vores styrker er grundlagt ved fødslen, eller i første del af vores liv. De er os, og ikke noget vi får tillært udefra. Vi kan ikke bare vælge dem. Vi kan have styrker, som ligger og slumre, som vi ikke er opmærksomme på, men de kan aktiveres. Når du bruger dine styrker, er du virkelig dig selv, du er autentisk og tro mod dig selv, og prøver ikke at være noget eller en anden, end du er. Styrkerne giver os energi, når vi bruger dem, da vi kommer mere i flow. De genoplader os, hvor svagheder er drænende. Acceptér dine svagheder, at de er der, prøv ikke at bekæmpe dem, det vil ikke lykkes, du vil bare blive mere ulykkelig af det. Det er det samme med dårlige tanker. Acceptér at det er okay, at have det dårligt, det har alle det i ny og næ, og de dårlige tanker vil forsvinde som dug for solen. Sådan er det i alle livets facetter, hvis du kæmper mod noget i dig selv eller nogen, vil det/den naturligvis kæmpe tilbage. Hvis man bliver angrebet, vil man naturligt nok beskytte og forsvare sig. Hvis du derimod har en åben og lyttende tilgang til dig selv og andre, så vil de modsvare denne åbne tilgang, og det vil være mere løsningsorienteret. Accept kan altså være vejen til, at dine svagheder opløses, eller bliver ubetydelige.

Hav´ dit fulde fokus på dine styrker. Vi har som sagt, større tendens til at komme i flow, når vi bruger vores styrker. Vi lærer også bedre, når vi bruger vores styrker, der er ligesom en sund grobund og åbenhed for indlæring her. Vores sanser og indtryk er stimulerede.

Jeg læste på et tidspunkt en artikel, hvor overskriften lød “Du må ikke være dig selv utro”. jvf. ovenstående, hvor der står, at man skal være tro mod sig selv og sine styrker. Den handlede om, at du skal huske at lytte til dig selv, og være opmærksom på dig selv, og ærlig. Du skal ikke gøre noget, som strider imod dine egne overbevisninger, og som er et overgreb på dig selv. Lever du i overensstemmelse med dig selv, eller er du dig selv utro..? Hvad har DU lyst til ? Følger du bare strømmen ? Jeg tror, mange glemmer at mærke efter, og så kan man komme i uoverensstemmelse med sig selv. Hvis de ting du gør, hele tiden er for andres skyld, så mister du dig selv. Du føler måske ikke, du får tilsvarende tilbage, og det gør dig nedtrykt og negativ. Husk at glæd dig selv. Det vil aldrig gøre dig skuffet. Ærlighed er en undervurderet egenskab over for dig selv og andre. Ærlighed går ikke ud på, at svine andre til eller nedgøre andre, og gøre sig selv bedre, så er det misforstået. Det går ud på, at du ærligt fortæller, hvordan du har det med tingene, udfra et neutralt og ikke dømmende perspektiv. Ærlighed giver dybde og forståelse. Ens beskyttelsesfilter er skrællet af, og det giver en autencitet, at man kommer ind bag facaden. Det gælder både i forhold til dig selv, og i forhold til andre. Man møder sig selv og andre på et dybere plan.

Ifølge ophavsmanden til Positiv psykologi Martin Seligman, er der universelt set 24 styrker uanset din baggrund eller fødested. Du kan have de enkelte styrker i mere eller mindre grad, men der vil være 5 af dem, som ligger i toppen hos dig, og som er dine topstyrker eller signaturstyrker, som de også kaldes. De er dig, og du er dem.

Website til testen udviklet af Martin Seligman og Christopher Peterson.

Find dine styrker          Testen er gratis

Vær ærlig i dine svar. Du snyder kun dig selv. Testen kan give dig en kvalificeret pejling af, hvad dine topstyrker er, men læg også mærke til i din dagligdag, hvor dine styrker er, hvad der gør dig glad og opstemt, hvad du har succes med, hvad der giver dig energi, hvad du føler dig tiltrukket af, og som du næsten ikke kan lade vente til i morgen med at gøre, og hvilke behov du drages af. Gør herefter mere af det.

Styrkerne er ikke nødvendigvis let aflæsbare i hverdagen. Det er ikke de overordnede ting, du gør, men mere en dybereliggende egenskab, som kommer til udtryk i en given aktivitet, og som kan komme til udtryk i mange forskellige aktiviteter.

Jeg kan afsløre, at testen gav mig følgende resultat:

1. Videbegær
2. Værdsættelse af det smukke og sublime
3. Nysgerrighed og interesse for verden
4. Taknemmelighed
5. Selvkontrol og selvbeherskelse

De følgende 19 styrker følger også, i en rækkefølge i forhold til deres tilstedeværelse i dig.

Jeg kan nikke meget genkendende til disse 5 styrker, og synes det er meget sigende i forhold til min person. Jeg har med disse styrker, fået en større forståelse af mig selv. Mine dårligste styrker eller svagheder, kan jeg også nikke meget genkendende til 🙂 Det er godt, at kende ens svagheder.

Pas på!! Styrkerne kan også blive overeksponeret-en downside, hvis de overdrives. Sådan er det med alting, alt med måde. Alt overdrivelse er skidt.

Flow er den tilstand, du er i, når du har den største trivsel. Det er en tilstand, hvor du glemmer tid og sted, alt flyder bare naturligt, og du er opslugt. Du er 100% tilstede, i det du laver, og her udspringer nye idéer og kreativitet. Der er ro i din tankestrøm, du tænker ikke på uvedkommende ting, og du får forbindelse til din intuition.

Flow kan du opnå, når du laver din yndlingsbeskæftigelse/hobby, du kan også opnå det, hvis du bliver opslugt af en spændende opgave på arbejdet, en spændende samtale eller social begivenhed, eller en gribende bog, som du ikke kan løsrive dig fra. Det handler blot om, at blive opslugt og fordybet i det du har gang i, ikke at skulle multitaske og tænke på en masse ting på én gang. Dette kan måske være svært på dit arbejde, men der kan være øjeblikke, hvor det er muligt. Tænk på, hvad du nød som barn og ung, disse ting vil kunne give dig flow i voksenlivet.

Flow sker i de situationer, hvor kompetencer og udfordringer går op i en højere enhed. Det er den ultimative forløsning, når du udfordres lige tilpas i forhold til dine evner, hvor de mødes er der flow. Hvis udfordringerne er for høje i forhold til dine kompetencer, så giver det stress, og hvis dine evner er for høje i forhold til udfordringerne, så giver det kedsomhed. Dit flowpunkt er ikke statisk. Du bør hele tiden udfordre dig selv lidt, og udvide din horisont. Det er sundt at komme ud af komfortzonen, men i en tilpas takt som ikke er stressende. Jeg har læst, at ved at holde dit hoved igang med nye ting, modvirker du demens. Det er ikke nok at lave de samme svære sodukoer, som du altid har lavet. Det skal være nye ting, hjernen skal udfordres med. Det være sig, at tage en anden vej hjem, som du ikke kender. Det lyder meget rigtigt, at hjernen har brug for lidt stimulans.

Flow er en modsætning til stress (og understress/kedsomhed). Du kan ikke være stresset, når du er i flow, og omvendt kommer du ikke i flow, når du er stresset. Stress er en tilstand af manglende nærvær og fordybelse, og det er tankerne og egoet som stresser dig. Tankerne farer rundt, og du skal og vil det hele på én gang. Egoet vil gerne præstere en hel masse, og gerne det hele på én gang. Prøv at tage én ting af gangen, og nyd hver en lille ting du laver, om det er at vaske op eller børste tænder, sorter alle de andre ting fra imens, og vær fordybet og engageret. Der kommer mere kvalitet og nydelse, i det du laver, og tit sparer du dig selv for en masse tid, ved ikke at lave fejl og halve løsninger. Flow giver dig energi, imens stress tapper dig for energi, så det virker meget fornuftigt, at vælge den rette sti. I roen ved at singletaske, finder du din intuition, som vil hjælpe dig med, at træffe de rette beslutninger.

Børn har en meget bedre evne til at komme i flow. De glemmer hurtigt tid og sted og alt omkring dem, og fordyber sig i en god leg. De er gode til at være nærværende og fordybet. Der er måske en grund til, at stress er en voksenting som oftest. Vi voksne har dog en uheldig tendens til at stresse vores børn, når vi vil styre deres liv, og ikke følger deres umiddelbarhed. Vi er altså født med flow-evnen, men mister den, hvis vi ikke passer på, i løbet af vores opvækst og liv.

Vi voksne overfører noget af vores ego til vores børn. Vi vil have, at de skal nå så og så meget, de skal præstere og blive super dygtige, og børnene føler, at de skal leve op til vores idealer, og glemmer måske lidt sig selv. De føler ikke, de er noget, hvis de ikke er gode til en masse ting. Vi skal huske at rose vores børn for, hvem de er (selvværd), og ikke kun for hvad de kan (selvtillid), og give dem lov til at fordybe sig og lege.

Der er dog altid en bagside af medaljen. Pas på flow overopslugthed eller også kaldet honningfælden. Alt har sine begrænsninger, alt kan overdrives selv det sunde. Der skal være en balance. Hvis du kommer dertil, hvor du glemmer alt omkring dig i meget lange perioder, så er du nok blevet for opslugt i din flow. Du glemmer din familie og venner omkring dig, og er kun i din flow boble, så er det nok tid til lige at fjerne dig lidt fra den aktivitet, som giver dig flow, og se det hele lidt på afstand. Hvis du er lidt for god til at blive opslugt, så aftal med dig selv, hvilke dage eller tispunkter, du skal lave den gældende aktivitet, og husk så også, at være i den omgivende verden udenfor din flow boble. Husk overflow kan også være en stressfaktor.

Grøn og blå skaber ro. Haveterapi virker healende. Det er bevist, at grønne områder virker positivt på ens psykiske og fysiske tilstand. Personer som kan se grønt, kommer sig hurtigere både mentalt og fysisk.

Vi har den traditionelle psykologi, hvor man kigger meget på dysfunktioner hos et menneske. Man symptombehandler og fokuserer på dårligdommene og svaghederne.  Den traditionelle psykologi fokuserer på, at få individet fra en tilstand på et minuspunkt, hvor livet er utåleligt og problemfyldt, op til et tåleligt nulpunkt, hvor individet kan fungere normalt. Positiv psykologi derimod kigger på styrkerne hos individet, hvilke ting fungerer hos individet, hvornår og hvordan er individet i trivsel. Positiv psykologis filosofi er, at hvis du fokuserer på dine styrker, så bliver dine svagheder ubetydelige og formindsket. Positiv psykologis mål er, at du skal fra nulpunktet og op på din maximale trivselsstyrke. Du skal ikke nøjes med, at dit liv er okay, og lige til at holde ud, at der ingen frustrationer er, men heller ingen glæde. Du skal være i flow, fokusere på dine styrker, og se livet som en masse solstrålehistorier. Fortæl de gode historier til dig selv, og denne positivisme vil skinne ud igennem dig. Det er nemmere og langt mere effektivt, at optimere dine styrker, end at bekæmpe dine svagheder. “Gør det, du er bedst til” Danske Bank slogan, men også positiv psykologis filosofi. Positiv psykologis formål er at forebygge dårligdom, og opbygge din trivsel og sundhedstilstand, snarer end at efterbehandle og symptombehandle, som er det den traditionelle psykologi fokuserer på.

En tilstand er ikke statisk. Det afhænger af individet, som kigger på den. Ser du på din tilstand med frygt og negativitet, eller ser du på din situaion med håb og optimisme. Man kan tydeligt se for sig, hvilken forskel i din mentale sundhed, det vil give dig. Optimisme fører statistisk set til et bedre liv end pessimisme. Træn det i det daglige, ved at føre en taknemlighedsdagbog. Enten i dit hoved eller skriv det ned. Tænk på, eller skriv 3 gode hændelser ned, som er sket i din dag. Fortæl dig selv eller andre om gode hændelser. Fortæl en kollega, en god ven, din mand eller barn, hvad du ser som deres styrker. Det giver positivitet at glæde andre, både hos dem du glæder, men det giver også dig en særlig glæde, at kunne glæde andre. Fortæl dine nærmeste, hvad du sætter pris på hos dem.

Dine styrker fungerer som stødpude i dårlige tider, og skærmer dig mod psykisk sygdom. Når du oplever sorg eller andre kriser, vil du ty til dine styrker, og det er dem, som vil få dig på ret køl igen, ikke dine svagheder, så dyrk dine styrker, og de vil bære dig langt.

Alice Herz-Sommer 110 år, ældste overlevende fange fra 2. verdenskrigs koncentrationslejre, overlevede en masse grusomheder. Til trods for dette bevarede hun sin positive indstilling, og fokuserede gennem alt rædslen på hendes passion for musik som dygtig pianist. Det var dette, der holdte hende oppe. Efter alt hun har været igennem, kan hun stadig sige ” life is beautiful” and “I am full of joy”.  En anden meget sigende sætning og i den positive ånd, hun har udtalt, er ” Learn from the bad, get strengh from the good. Hun må om nogen have forstået, at komme godt og glædesfyldt igennem livet på trods af livets mørke sider.

Hjernen kan være i forskellige frekvenser, alt efter hvad vi foretager os, og efter i hvilken tilstand vi er i. Hjernen har brug for, at vi jævnligt kommer ned i de lave frekvenser, så som når vi sover dybt, eller mediterer. Den bruger disse lave frekvenser til, at reparerer sig selv. Hjernen er desuden plastisk. Det vil sige, at den kan ændre sig i forhold til, hvordan vi bruger den. Jo mere vi bruger enkeltdele, jo mere blod kommer der til området, og området udvikles.  Det er i og for sig meget godt, hvis det er de rigtige ting, vi fokuserer på og bruger hjernen til. Hvis vi lever konstant angste, bekymrede og i frygt, så vil Amygdala (center for angst og frygt) udvikles og vokse, og den vil styre dit liv. En forstørrelse af Amygdala, kan ses på scanninger hos personer, der er virkelig stressede. Stress forårsager angst og frygt, kroppen er hele tiden i alarmberedskab, så det er naturligt, at denne hjernedel vokser. Hjernen “tænker” den skal være forberedt på det værste og kampklar. Hvis Amygdala tager over, får vi destruktive følelser, og kan ikke længere se muligheder, vi bliver enten aggresive eller indelukkede. Meditation hjælper med at få stabiliseret hjernen, og holde den på den sunde sti. Ved dybe meditationer får hjernen ro til at udbedre skader, det samme gør dyb søvn.

Over 20 Hz          –                        Stress                                          –   Mentalt låst, Kamp/flugt, kort lunte.

Beta 14-20 Hz   –    Fuld dagsbevidsthed, sympatisk    –  Se, tale, bevæge sig, lineær tankegang.

Alfa 7-14 Hz       –     Drøm, REM, parasympatisk              –  Løse problemer, kreativitet, genier.

Theta 4-7 Hz       –     Lykke, fredfyldt, sympatisk              –  Hårdt fysisk arbejde eller træning, endorfin, glæde, lykke, smertestillende, kick, vanedannende, krop i chok.

Delta 0-4 Hz        –      Reptilhjerne, dyb afspænding, ubevidst   – Væksthormon, reparationer af skader, ud af krop oplevelse.

Vi kender det sikkert alle alt for godt, vi tænker på alle mulige andre ting, end noget der vedrører det, vi har gang i lige nu og her. Vi er ikke fokuseret, på den ene ting vi laver, men har gang i en masse ting oppe i hovedet, som bekymringer, planlægning, vurderinger og analyser. Det giver forvirring oppe i hovedet, og vi bruger en masse energi på det, og det giver mindre kvalitet, til det vi har gang i nu og her. Prøv at koncentrer dig, om den ene ting du har gang i og kun den, og mærk hvilken ro det giver, og samtidig en sitrende energi. Du skaber stilhed i hovedet, og fjerner tankemylderet, og du mærker måske, at din krop begynder at sitre lidt, da den får den ro og opmærksomhed, som den har brug for. Den vågner op.  Anspændtheden i hoved og krop forsvinder, og det giver plads til flow i hele dit system, som har en rensende og helende effekt. Det får dig måske til uopfordret at smile lidt, da det er en behagelig fornemmelse 🙂 Det kan være svært, men prøv at læg mærke til det, når det sker. Vi er så vandt til, at vores hoved er fyldt med tanker, så vi lægger ikke mærke til de små korte øjeblikke, hvor der er stilhed i vores tanker og indre, og hvad det gør ved os.

Prøv at sæt dig på en behagelig stol, hvor du kan sidde rank, og dine fødder kan nå gulvet. Hvis stolen er for høj, så læg et tæppe eller en pude under dine fødder, så dine knæ bukker i 90 grader. Læg dine hænder på dine lår med håndfladerne op mod loftet. Luk dine øjne, og fokuser på din vejrtrækning. Træk vejret ind gennem næsen og ud gennem munden. Mærk hvordan din brystkasse og mave, bevæger sig i takt med din vejrtrækning. Mærk din indre kerne. Tænk ikke på det, men mærk det, hvordan vejrtrækningen kører i bølger. Efter nogle minutter flytter du din opmærksomhed til dine hænder. Tænk ikke på dem, hvordan de ser ud, men mærk og fornem dem. Det er fornemmelser, du skal have fat i, ikke dine tanker. Fornem dem i helhed, og i dele, hvordan mærkes overfladen, dine fingrer enkeltvis, knoglerne i dine hænder/fingrer. Hvis du har svært ved, at styre dine tanker, så flyt fokus tilbage til din vejrtrækning et stykke tid, og herefter tilbage til hænderne. Flyt efterfølgende dit fokus til dine fødder, og mærk her på samme måde som med hænderne. Flyt til sidst fokus tilbage til vejrtrækningen. Sid sådan et kvarter, inden du stille åbner øjnene igen, og vænner dig til dine omgivelser og lyde. Det er bevist, at 12 minutters meditationsøvelser har en gavnlig effekt på dit system. Ovenstående øvelse er passende til et kvarter. Der kan være meditationsøvelser, hvor det er mere hensigtsmæssigt, at du bruger 20-30 min. for at komme hele øvelsen igennem. Meditation giver dig mere grounding, fokus og klarhed i hverdagen. Du ser tingene fra en anden vinkel, lidt mere udefra eller oppefra, så du får et bredere perspektiv, og lader dig ikke så nemt rive med ind i orkanens øje så at sige. Hvis du har svært ved, at styre dine tanker under øvelsen, du tænker måske på, hvad du skal ordne bagefter, så skal du ikke blive irriteret og sur på dig selv, men acceptere det. Kig på tanken udefra, uden at gå ind i den, og lad den svæve stille væk som en lille sky. Vend herefter fokus tilbage til vejrtrækningen igen. Dette skal du måske gøre flere gange, og det er helt okay. Vejrtrækningen er dit evige anker, du altid kan vende tilbage til. Accept opløser tankerne ikke kontrol og styring af dem. Hermed ikke sagt, at du skal acceptere tingene, som de er, hvis de ikke er gode for dig, men du skal acceptere, de tanker du har om tingene, og mere prøve at forstå dem, end at prøve at fjerne og bekæmpe dem. Hermed vil de ofte få mindre betydning og fylde mindre, når vi kigger på dem med nysgerrighed og accept af dem. Du vil også handle mere rationelt på dine tanker, da det vil være dig der styrer tankerne, og ikke tankerne der styrer dig.

Mindfulness handler om, at få fokus tilbage til nuet, at være bevidst nærværende i nuet. Tænk på det som en vægtstang, hvor ydervægtene er henholdsvis fremtiden og fortiden, og centeret er nuet. Hvis du lever mest med tankerne i fremtiden eller i fortiden, eller måske i begge ydertider, vil der være en ubalance. Hvis fremtiden eller fortiden fylder mest, vil der være meget mere tyngde her, og vægten vil tilte. Hvis du lever mest med dine tanker både i fortiden og fremtiden, vil begge vægte føles meget tunge, og du vil knække sammen. Hvis vi ikke har et stærkt center, kan vi ikke holde vægten, og kommer i ubalance. Det er vigtigt for din mentale og fysiske sundhed, at have fokus i nuet og være tilstede her. Dit hoved og krop lever seperate tilværelser, hvis de ikke lever i samme tid. Det vil ikke give dig harmoni. Kroppen er mere forankret i nuet, så det er hovedet, der skal trænes med.

Efter jeg har tabt mig, og er kommet ned på min idealvægt, så vejer jeg mig hver morgen. Det er ikke et fanatisk ritual, blot en konstatering om jeg er på rette kurs stadigvæk. Det kan meget hurtigt gå den gale vej. Det er ligesom med ens økonomi, den kan også meget hurtigt løbe løbsk, hvis vi ikke har lidt opmærksomhed på den, og kigger på kontoen jævnligt. Vi kan forvildes til at tro, at vi har fuldt kontrol over det, og kender alle poster, men kan blive så overraskede, når vi kigger nærmere på, hvordan det står til. Jeg taler af erfaring. Jeg oplevede, hvordan min økonomi begyndte at blomstre, da jeg holdt nøje øje med, hvad der gik ind, og hvad der røg ud, alle køb blev registreret, og jeg fik en fuld bevidsthed om forbruget. Det samme er tilfældet, med det mad vi indtager, det kan også meget nemt løbe løbsk, hvis vi ikke har fokus på det. I en dagligdag hvor der er begrænset plads til opmærksomhed og refleksion, knækker filmen. Vi mærker ikke rigtig efter, hvornår vi er sultne, eller hvornår vi er mætte, vi spiser nærmest pr. automatik uden eftertanke, og kommer nemt til at spise for meget og forkert. Vi lever ubevidst. Vi har ikke kroppen med, vi spiser med “hovedet”. Det kræver fast opmærksomhed, at have en sund økonomi, og det samme med ens krops sundhed. Den skal plejes, have omsorg og have fokus.

Vægten kan svinge lidt, efter hvor meget væske du har indtaget. Hvis du har trænet dagen før, kan der være ophobet væske i musklerne, så fortvivl ikke, hvis vægten indimellem giver nogle lette udslag. Det mest optimale er at veje sig om morgenen uden tøj på, og efter toiletbesøg. I løbet af dagen kan man have indtaget meget væske som vand, kaffe etc., og andre væskeholdige fødevarer, som kan give store udslag på vægten, uden at være specielt fedende.

Husk vægten må ikke være en frygt for dig, som du kan slå dig selv oven i hovedet med, men et hjælpemiddel, og en god ven som holder dig i hånden på den rette kurs 🙂 Der kan gå lidt sport i at notere vægtmålene f.eks. på MyFitnessPal, som jeg bruger, og løbende se kurven, men igen, hav en sund tilgang til det, så du ikke bliver opslugt af det og mister kontrollen. Det er DIG, der er styrmanden 🙂 

Jeg kan desuden anbefale dig at bruge spejlet. Du får en god fornemmelse for din krop, og hvilken udvikling den er igang med, hvis du er ved at tabe dig evt., eller bare for at få en generel kropsbevidsthed. Det er okay, at studere og kunne lide sin krop, det er ikke syndigt. Du får en bedre connection mellem hoved og krop. Du får desuden sendt flere impulser ned til din krop, hvis du er mere opmærksom på den, så den føles mere i live og ikke som en dødvægt.

Hvis du kan lide din krop, så kan din krop også lide dig…Din nærmeste og tætteste ven, så pas på den <3